PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/1800-freelancere-flytter-ind-i-multihuset-8517

1800 freelancere flytter ind i Multihuset

Pressemeddelelse december 1, 2009 IT

Den vejlensiske iværksætter Michael Wolstrup ekspanderer og rykker til januar sin virksomhed, Flexer.dk, ind i Multihuset på Ladegårdsvej i Vejle

Selvom der er mere end tusind medarbejdere i Flexer.dk, så bliver der, fysisk set, ikke pladsmangel på virksomhedens nye adresse i Multihuset. Medarbejderne – freelancerne - befinder sig nemlig fysisk i hele landet. Flexer er en portal på nettet for freelancere og opgaveudbydere indenfor it og kommunikation, hvor de mange freelancere, har hver deres profil.
”Flexer er siden begyndelsen vokset stødt. Nu er konceptet modent og klar til egen adresse,” siger Michael Wolstrup, der selv arbejder som freelanceprogrammør. Han mener, at Flexers nye adresse i Multihuset vil gavne portalen – ikke mindst på lokalt plan.
”Multihuset i Vejle er det helt rette sted for en virksomhed som Flexer. Multihuset har et innovativt miljø og et godt netværk med mange lokale virksomheder, der er portalens målgruppe. Vores nye adresse og øgede fokus, betyder at vi bliver mere synlige i lokalområdet, så flere får øjnene op for de fordele, der er ved at bruge freelancere,” siger Michael Wolstrup.

Stigende behov for freelancere
Det er Michael Wolstrups egne erfaringer som freelancer, der fik ham til at starte Flexer.dk i 2007. Han ledte selv efter et sted på nettet, hvor han og potentielle kunder kunne mødes. Da han ikke fandt det han søgte, oprettede han Flexer.dk, der siden begyndelsen har fået flere end 1800 freelance-profiler.
”Flexer.dk viser, med sine mange freelancere, at der har været et stort behov for sådan en portal. Samtidig kan man se, at der en stigende interesse for at benytte professionelle freelancere med meget præcise kvalifikationer indenfor bestemte områder,” forklarer Michael Wolstrup og henviser til at brug af freelancere er en god løsning for både små og store virksomheder.
”Små virksomheder uden egen it-afdeling har som regel brug for hjælp til et konkret projekt i en kortere periode. Større virksomheder kan have brug for særlige kvalifikationer til særlige projekter eller kan periodevist mangle kvalificeret arbejdskraft,” siger han og forklarer, at man fremover vil se flere virksomheder benytte sig af freelancere. Ikke mindst i forbindelse med den globale finanskrise, hvor der ofte kan være brug for specialiseret arbejdskraft i kortere perioder på grund af nedskæringer andre steder. ”Freelancere giver stor fleksibilitet, mulighed for at få højt specialiseret arbejdskraft til en konkret og tidsbegrænset opgave og et nyt syn på et givent problem, der skal løses,” siger han.


Fakta

Sådan fungerer Flexer
Freelancere opretter en profil med deres kvalifikationer på portalen. Freelanceren modtager automatisk tilbud fra kunder indenfor den typer opgaver, som freelanceren dækker. Freelanceren kan også selv søge efter opgaver på portalen. Virksomheder søge i freelance-profilerne eller oprette en beskrivelse af det arbejde, der skal løses.
www.flexer.dk


For flere oplysninger og uddybende kommentarer, kontakt:
Michael Wolstrup, tlf.
27 51 69 80eller mail:[email protected]

Emner


IT