PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/1001-vendepunktshistorier-bringer-troen-p%C3%A5-social-forandring-tilbage-22821

1001 vendepunktshistorier bringer troen på social forandring tilbage

Pressemeddelelse august 2, 2016 Værested Socialt udsat Misbrug Vendepunkt Social forandring Psykisk syg Hjemløs Den gode historie Små skridt

En række prominente danskere stiller op, når Landsforeningen af VæreSteder inviterer til Den Nationale Vendepunktsdag for at markere, at der findes en vej ud af udsatheden, hvis man får den rette hjælp

Ferie Camp og Udsatte Legene 3

Henover foråret og sommeren vil Landsforeningen af VæreSteder indsamle mindst 1001 historier om socialt udsatte – misbrugere, hjemløse, sindslidende o.a. – som har mødt et vendepunkt og er lykkedes med at skabe sig en bedre tilværelse. Fredag den 5. august inviterer foreningen til Den Nationale Vendepunktsdag, hvor de gode vendepunkter og muligheden for det gode liv hyldes.

”Med vendepunktsdagen vil vi vise, at det nytter at investere i de socialt udsatte. Man kan faktisk komme ud af sit misbrug, man kan lære at håndtere et liv med kronisk sygdom, man kan komme i arbejde eller uddannelse. Også selvom man har været helt nede på bunden. Det har vi masser af eksempler på fra værestederne”,siger Cliff Kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder.

Vendepunktsdagen bliver startskuddet på kampagnen Den Gode Historie, som har til formål at styrke håbet og troen på det gode liv. De mere end 1001 indsamlede vendepunktshistorier vil indgå i formidlingen af dette budskab og kampagnen generelt fremadrettet.

Ambassadørerne

12 kendte danske personligheder har meldt sig som ambassadører på kampagnen og påtaget sig opgaven med at udbrede budskaberne. Ambassadørerne tæller blandt andet toppolitikere, skuespillere, elitesportsfolk og journalister – hvoraf flere selv har en personlig vendepunktshistorie at berette.

Ambassadørerne afsløres på vendepunktsdagen, hvor flere af dem også deltager personligt. 

Højdepunkter på dagen

På vendepunktsdagen vil der være mulighed for at deltage i og overvære en række aktiviteter og ceremonier. Programmet lyder som følger:

Kl. 11: Velkomst til ambassadører og presse v/Cliff Kaltoft

Vandretur og rundvisning på Ferie Camp og Udsatte Lege 2016 med fokus på ”den gode historie”

Kl. 12.00 Pressemøde. Mød ambassadører og mennesker med stærke fortællinger

Kl. 13.00 Frokost med mulighed for individuelle aftaler om efterfølgende fotos og interviews

Kl. 14.00 Slut 1. del

Kl. 18.30 Præmieoverrækkelse

Kl. 19.00 Koncert med Clifforth & Hein, kendt fra X-factor på DR1

Herudover vil der løbende gennem dagen være:

  • Plakatudstilling med billeder af ambassadørerne i samarbejde med fotograf Ulrik Jantzen
  • Udstilling af et udvalg af de indsendte gode historier
  • ”Speaker’s Corner” med gode historier for og fra publikum

Den Nationale Vendepunktsdag afholdes fredag den 5. august i forbindelse med Landsforeningen af VæreSteders teltlejr "Ferie Camp" og idrætsstævne "Udsatte Legene", der løber over hele uge 31, og hvor 1300 værestedsbrugere fra hele landet er samlet. Adressen er Bøgeskovvej 37C, 7000 Fredericia.

Vedhæftet denne pressemeddelelse er baggrundstekster, logoer, billeder fra forrige års Ferie Camp og UL samt bogen Den Gode Historie som .pdf. Fotokredit: Das Büro. Landsforeningen af VæreSteder er vant til at modtage journalister og er gerne behjælpelige med at skabe kontakt til mulige interviewemner. 

www.dengodehistorie.net - www.vaeresteder.dk - www.idvi.dk

Kontakter


Cliff Kaltoft

Sekretariatschef
Landsforeningen af VæreSteder
cliff******** Vis...
2147**** Vis...

Emner


Værested Socialt udsat Misbrug Vendepunkt Social forandring Psykisk syg Hjemløs Den gode historie Små skridt