PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/10-internationale-sandskulpturfestival-i-s%C3%B8ndervig-2012-12970

10. Internationale Sandskulpturfestival i Søndervig 2012

Pressemeddelelse januar 24, 2012 Kultur

I løbet af kun 10 dage omformer 36 af verdens bedste kunstnere 8.000 ton sand til imponerende kunstværker, der på sin specielle vis fortæller historien om "Verdens syv underværker".

DSCF3826

 TEMA: Verdens syv underværker.

For 10. år i træk vil Søndervig komme til at danne rammen om Nordeuropas største og mest spektakulære sandskulpturfestival, som vores del af verden endnu aldrig før har set.

Årets jubilæumsfestival har tilknyttet det største antal af kunstnere nogensinde, og de globalt arbejdende kunstnere er allerede i fuld gang med at forberede sommerens festival, som blandt andet vil komme til at indeholde den største sammenhængende skulptur-væg verden endnu har set. Skulptur-væggen vil blive 200 meter lang og på sit højeste sted nå op på ca. 7,50 meter i højden.

Ud over den gigantiske skulptur-væg vil et stort antal individuelle skulpturer komme til at pryde festivalpladsen.

Da det er 10. år i træk, vi stiller op i Søndervig, vil årets JUBILÆUMS-festival blive langt mere avanceret, end hvad vi tidligere har præsteret.

For 10. år i træk vil vi forsøge at bryde grænser, og netop i år har vi besluttet os for at sætte kreativiteten på prøve. De 36 internationale kunstnere er indstillet på, at de i jubilæumsåret virkelig vil vise verden, hvilke muligheder naturens eget materiale sand giver.

Sidste år blev vores sandskulpturfestival besøgt af næsten 140.000 gæster, som alle fik en fantastisk oplevelse. Mange valgte hen over sommeren at komme på besøg flere gange. Aldrig før er der blevet taget så mange billeder og optaget så mange minutter live videooptagelser.

Endnu engang er inspirationen hentet fra antikkens verden, og netop dette års valg giver kunstnerne mulighed for at bryde grænser og lade kreativiteten udfolde sig til det yderste og virkelig give den 10. sandskulpturfestival det sidste skub op i verdens ypperste gruppe af festivaler for sandskulptører.

De 36 kunstnere starter arbejdet den 30. maj og der åbnes for publikum den 5. juni, hvor man kan følge kunstnernes arbejde frem til den officielle åbning den 9. juni.

Den daglige åbningstid er fra kl. 10-19.

Der vedlægges billeder fra sandskulpturfestival 2011 i Søndervig.

Yderligere informationer:

Direktør Erik Frederiksen

Mobil +45 20 12 21 43

Emner


Kultur