PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/%C3%B8re-n%C3%A6se-halsl%C3%A6ge-specialet-flytter-ind-p%C3%A5-hospitalet-valdemar-12432

Øre-næse-halslæge specialet flytter ind på Hospitalet Valdemar

Pressemeddelelse september 22, 2011 Helse

Øre-næse-halslæge er det næste nye speciale på Hospitalet Valdemar. Fra slutningen af september 2011 kan patienter med sygdomme i ører, næse og hals blive behandlet af øre-næse-halslæger på Midtsjællands største privathospital.

Hospitalet Valdemar hovedindgang 220911

Hospitalet Valdemar får i slutningen af september måned nye specialister i huset. Det er øre-næse-halslæger, som skal behandle patienter med symptomer i ører, næse, bihuler, mundhule, svælg og hals.

Direktør for Hospitalet Valdemar, Jens Jacobsen udtaler; ”Patienter med øre-næse-halslidelser er ofte plaget af smerter eller gener fra nedsættelse af deres sansefunktion, dvs. hørelsen, lugtesansen eller smagssansen. Det kan også være, at patienterne oplever funktionsforstyrrelser, som dårlig stemmekvalitet, nedsat luftpassage gennem næsen eller snorken, som følge af sygdommen. Det er lidelser, der sænker livskvaliteten betragteligt, og derfor er det vigtigt hurtigt at blive undersøgt af de rette specialister, så generne ikke ender med at blive langvarige og måske kroniske”.

Årsagen til nogle af disse gener kan stamme fra infektioner, følger efter infektioner, polypper, knuder, cyster, funktionelle lidelser, stemmeproblemer samt høreproblemer. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at personen bliver undersøgt grundigt og hurtigt, og at der iværksættes en hurtig behandling.

Enkelt patientforløb og den højeste faglige ekspertise

På Hospitalet Valdemar tilbydes patienterne diagnosticering af en lang række sygdomme indenfor øre-hals-næsespecialet. Langt de fleste tilfælde kan vi også behandle i huset, og andre sørger vi for bliver hjulpet til den bedst mulige behandling et andet sted.

En konsultation på Hospitalet Valdemar indledes med en samtale, hvor patienten fortæller om gener og symptomer, hvorefter der foretages en grundig undersøgelse af øre-næse-halsområdet. Efter undersøgelsen lægges der en plan for det videre behandlingsforløb, som straks sættes i værk. Betaling for undersøgelse, behandling og evt. operationer indenfor øre-hals-næse specialet kan ske som privatbetaler, via patientens evt. sundhedsforsikring eller via det udvidede frie sygehusvalg.

”På Hospitalet Valdemar råder vi over erfarne speciallæger med stor faglig ekspertise og behandling med den nyeste teknologi. Vi er meget glade for at kunne tilbyde vores patienter behandling indenfor det nye speciale, og vi ser frem til at kunne hjælpe mange patienter med øre-næse-hals lidelser”; slutter Jens Jacobsen.

Kontakter


Emner


Helse