PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/%C3%B8kologisk-guldfugl-er-igen-i-butikkerne-10510

Økologisk guldfugl er igen i butikkerne

Pressemeddelelse juni 29, 2010 Mad & Vin

På Vejrø bliver der opdrættet kødfulde, økologiske gourmetkyllinger. I november blev Vejrø Plantage Unghane tildelt Økologisk Guld af Økologisk Landsforening og Politiken med James Price i spidsen for dommerpanelet. "Hele hemmeligheden ligger i kyllingernes levevilkår, ustressede opvækst og det økologiske foder", forklarer Gunder Jensen fra Gråsten Fjerkræ. Resultatet er smagfulde, kødfulde kyllinger i stor størrelse. Fra uge 27 fås gourmet­kyllingerne i udvalgte butikker.

Vejrø3

Der er nu indledt en egentlig produktion på øen Vejrø af udvalgte kyllinger, der går frit omkring på øen. Det er ikke tilfældigt, at de store kyllinger vinder priser for smag og kvalitet. Kyllingerne finder naturlig føde i øens bærplantager, og de fodres desuden med udsøgt økologisk foder. "Hele hemmeligheden ligger i kyllingernes levevilkår, ustressede opvækst og det økologiske foder", forklarer Gunder Jensen fra Gråsten Fjerkræ. Resultatet er smagfulde, kødfulde kyllinger i stor størrelse.

Det frie liv

Levevilkårene på Vejrø er enestående, og dyrene kan gå frit og trygt omkring i øens bærplantager og finde føde. Der er nemlig hverken gnavere eller andre naturlige fjender på øen. Desuden fodres unghanerne med hvede, majs og urter, der koges til grød sammen med frisk, ubehandlet komælk fra øens køer.

Skal bestilles på forhånd

Der er rift om den økologiske gourmetkylling, der tidligere har været forbeholdt en lille håndfuld af landets bedste restauranter.  Gourmetkyllingerne bliver dog kun solgt i uge 27-45. De økologiske kyllinger fås i 2 størrelser: Grand Cru unghane på over 2000 g og den lidt mindre Cru landkylling på under 2000 g. Man kan læse mere om gourmetkyllinger på www.unghanen.dk Nærmeste forhandler anvises på telefon 74 65 90 71.

Billedtekster:

Vejrø Plante Unghane lever et frit liv på øen, hvor de fodres med en kogt grød af frisk komælk, hvede, majs og urter

 Der en årligt tilbagevendende begivenhed, når de økologiske gourmetkyllinger bliver frigivet til salg i udvalgte butikker i uge 27-45

Emner


Mad & Vin