PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/%C3%B8ko-dag-k%C3%B8ernes-for%C3%A5rsfest-5163

Øko-dag – Køernes forårsfest!

Pressemeddelelse april 7, 2008 Familie

De økologiske køer er vilde med dans – særligt når de lukkes på græs om foråret.

Når solen skinner, græsset er saftigt, og man har tilbragt hele den kolde vinter i en stald, er årets højdepunkt for en ko at løbe ud over græsmarken på en varm forårsdag.

Kom og oplev de økologiske køer blive lukket på græs efter en lang vinter i stalden. Søndag den 20. april kl. 11-14 kan du besøge en økologisk gård, og kl. 12 lukkes køerne ud. Det er et festligt syn at se de kåde køer hoppe og danse af glæde.


På gården kan du også smage på den økologiske mælk og få lejlighed til at høre om, hvorfor mælk bliver bedre at, at køerne kommer på græs. Så tag børn, venner eller børnebørn i hånden og madkurven med, og glæd dig til en dejlig oplevelse på et økologisk landbrug.


Vidste du at...

de økologiske køer er de eneste der med garanti kommer på græs i sommerperioden. Fra den 15. april til 1. november skal alle dyr have adgang til afgræsning, når vejrforholdene og dyrenes fysiske kondition tillader det. Dyrene skal være på afgræsningsarealet mindst 6 lyse timer dagligt i denne periode. Når dyrene er i stalden får de frisk luft, et blødt leje og god plads til at bevæge sig på.


Gårdene, som er spredt over hele landet, kan du finde på Økologisk Landsforenings hjemmeside www.okologi.dk/okodag, hvor du også kan du se film og billeder af henrykte køer, der danser på forårets første græs.


Arrangørerne er Økologisk Landsforening i samarbejde med Thise Mejeri, Arla, Øllingegaard Mejeri, Naturmælk, Borup Mejeri , Them Ost og Osted Mejeri.


Få mere information hos projektleder Dorthe Kloppenborg, [email protected], 87322700 eller pressechef Nanna Hyldgaard Hansen, [email protected], 87322707.


http://www.okologi.dk/cpg1410/index.php?cat=36 kan man downloade gratis pressefotos fra tidligere Øko-dage.

Kontakter


Emner


Familie