PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/%C3%A6gte-engelsk-p%C3%A5-dansk-8890

Ægte engelsk på dansk

Pressemeddelelse januar 31, 2010 Musik

Det er koldt og kyndelmisse slår sin knude, men den opløses på varmeste vis på lørdag den 6. februar, hvor man kan opleve ”Evensong” i Aalborg med Skt. Markus Kirkes kor og organist

Markus kor08

Hvorfor vente til man er i London for at opleve den helt særlige engelske musiktradition med ”Evensong”, når man kan få den ægte vare i Aalborg? På lørdag den 6. februar kl. 16.00 synger Skt. Markus Kirkes Kor nemlig ”Evensong” under ledelse af deres engelskfødte dirigent, Michael Austin, og der er gratis adgang. Det foregår i Markusgården i Bonnesensgade, da kirken i øjeblikket er under ombygning.

Michael Austin har nu i 30 år kælet for områdets musiktilhængere med engelsk musik, ikke mindst engelsk kormusik, hvor han har overført sit hjemlands tradition til dansk ved at lade sit kor synge de engelske musikstykker med dansk tekst. ”Evensong”, som faktisk er en engelsk musikgudstjeneste, har derfor også stået på Skt. Markus Kirkes musikmenu med jævne mellemrum og kan nu opleves i en helt særlig udgave, da korets sangere også tager sig af bønner og læsninger, så er tale om en slags koncertopførelse af denne specialitet.

Da det er Kyndelmisse få dage før, er musikken ved lørdagens ”Evensong” sammensat over dette tema: musikkens tekster drejer sig nemlig om lys og lysets komme, og koret synger gregoriansk sang foruden musik fra renæssancen samt romantisk og nyere musik. Skt. Markus Kirke markerer på denne måde den gamle lysfest, Kyndelmisse, og kommer man i lidt god tid, kan man få varmen over en kop kaffe eller te. 

Kontakter


Emner


Musik