PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/%C3%A5rets-danske-kvindelige-diskoteksg%C3%A6st-er-netop-k%C3%A5ret-i-weekenden-10849

Årets danske kvindelige diskoteksgæst er netop kåret i weekenden!

Pressemeddelelse august 3, 2010 Livsstil

Årets bedste kvindelige gæst blev kåret i weekenden i Sunny Beach. 500 danske unge turister og de danske diskoteksgæster der har stemt via nettet var ikke i tvivl om, at det var Debbie Kusch fra Odense, der skulle kåres som Miss Denmark By Night 2010.

Mdbn2010 vinder debbie

Miss Denmark By Night 2010 er den eneste landsdækkende konkurrence der koncentrerer sig om nattelivets ukronede dronninger. Her er det ikke nok at se godt ud for at vinde. Man skal også kunne feste på behørig vis og udvise respekt overfor andre mennesker og kunne opføre sig ordentligt.

Konkurrencen tager sit udgangspunkt i 14 Foto sessioner rundt om på de bedste danske diskoteker, og herefter har deres gæster stemt deres favorit videre til semifinalen som blev afholdt på Rømø i starten af Juli. Herfra gik 10 piger videre til finalen, som altså netop er afsluttet i Sunny Beach Bulgarien.

”Det har været en hæsblæsende uge” siger Arrangør Claus Petterson, der netop er landet i Danmark sammen med pigerne.” Men jeg ved vi fandt den rigtige vinder. En ting er at pigerne har fået deres egne venner til at stemme på dem, men i Sunny Beach havde vi et dommerpanel til at bedømme pigerne hver dag på deres menneskelige kvaliteter, som vi mener er lige så vigtige for at kunne være prinsessen af det danske natteliv”

Vinderen Debbie Kusch er 19 år gammel og bor i Odense. Hun går til daglig på Odense tekniske gymnasium. Debbie har ligget foran i konkurrencen fra starten og haft mange internetstemmer fra dag 1. Men hendes menneskelige kvaliteter kom straks til udtryk da hun valgte at dele checken på 10.000 med sin værelseskammerat på turen til Sunny Beach. Debbie skal nu på en landsdækkende bartender tur rundt i landet sammen med eventfirmaet PRIME A/S, som står bag konkurrencen.

Jeppe Risum fra rejsebureauet UPTOURS, der har arrangeret pigernes rejse til Bulgarien er også meget tilfreds med konkurrencen. ” Det har givet vores gæster i Sunny Beach nogle ekstra oplevelser på turen, og det er i bund og grund det vi gerne vil; at lave oplevelser der er med til at opbygge nye venskaber”

Næsten 70.000 har besøgt hjemmesiden hvor pigerne er blevet stemt på og det er blevet til mere end 35.000 stemmer i alt i hele konkurrencen som er arrangeret af PRIME A/S  og DKBN.DK. Præsenteret af Se & Hør. Lavet i Samarbejde med UPTOURS & GHOST CIDER.

For yderligere information og kontakt til vinderen: Kontakt Claus Petterson PRIME A/S Tlf. 26640899 eller [email protected]

Kontakter


Emner


Livsstil