Åbent brev til mineraluldsindustrien

Er rønnebærrene sure Rockwool? ”Miljøvenlig Isolering er fyldt med farlige kemikalier”. Sådan var overskriften i Politikens netavis den 5. februar 2013, hvor journalist Søren Dilling tilsyneladende havde ladet sig ”køre rundt” af Rockwool, der havde leveret skytset til en artikel, hvor hovedbudskabet var, at papirisolering er fyldt med farlige kemikalier, der kan skade menneskers helbred og sundhed. Det er rigtigt ærgerligt, når medier og storindustrier som Rockwool ikke viser mere evne og interesse for at formidle budskaber nuanceret, men i stedet vælger de store sensationelle – og usande – overskrifter. Der findes næppe to papirbaserede isoleringsprodukter med samme tekniske egenskaber, samme isoleringsværdier, samme brandklasse m.v. Og dermed har de lige så forskellige indhold af diverse ingredienser. Det har øjensynligt være for uoverskueligt at kommunikere dette.

CBI Danmark A/S er på det danske marked distributør at det cellulose baserede isoleringsmateriale ”ISOCELL”. Vi føler os naturligvis kaldet til at kommentere på bl.a. ovennævnte artikel, så fejlfuld information og direkte usande generaliseringer kan vendes til nuanceret, reel og troværdig information.

Vi og andre udbydere af cellulose baserede isoleringsprodukter har oplevet betydelig vækst i de seneste år. Det er formentlig årsagen til, at Rockwool forleder sig til generelle smædekampagner på relativt lavt niveau, som artiklen i Politiken bl.a. er udtryk for.

Artiklen i Politikens netavis beskæftiger sig med forskellige påstande:

Det påstås, vi anvender giftig flammehæmmer.

 De fleste producenter anvender borsyre som et konserverende middel i isoleringsproduktet. Det er korrekt, at dette produkt er på EU’s observationsliste, og der af den grund er indført grænser for den mængde, man må anvende, inden isoleringsproduktet skal mærkes med faresignal.

Vi er helt enige i, at man skal være agtpågivende, hvis der markedsføres produkter som overstiger EU´s grænseværdier. Men det havde været ønskeligt for alle – herunder de som skal modtage informationen – at afsenderen (Rockwool) havde tilegnet sig en smule mere indsigt, når man på usaglig vis vil nedgøre konkurrenternes produkter med truende elementer. 

Isocell anvender borsyre som en af ingredienserne for at brandhæmme isoleringsmaterialet. Man anvender andre ufarlige midler med brandhæmmende effekt, hvilket er årsag til, at Isocells indhold af borsyre er under 3 % og således betydeligt under EU´s grænseværdier.

Hvad er Borsyre for en størrelse?

Borsalte er et grundstof, som udvindes af planteriget og bl.a. anvendes som konserveringsmiddel i kosmetik, fødevarer, lægemidler, vaskemidler o.s.v., naturligvis under kontrollerede former med respekt for grænseværdier m.v.

Når det er sagt, er der meget divergerende opfattelser af borsaltes såkaldte ”farlige egen-skaber”. Rockwool finder naturligvis såkaldte ”eksperter”, som beskriver produktet ud fra deres viden. Og formentlig med den vinkel, Rockwool gerne vil høre. Der findes rapporter, som har mere nuancerede holdninger – vi kan henvise til et relativt aktuelt studie foretaget i Polen i oktober 2012, som uploades på vores hjemmeside. Studiets konklusion vedlægges denne skrivelse.

Rockwool og journalisten understreger yderligere dramatikken i artiklen ved at oplyse, at borsyre kan skade fostre og evnen til reproduktions hos voksne.

Så længe det modsatte ikke er dokumenteret og anerkendt, er vi er enige. Men det er også årsagen til, at EU har indført grænseværdier – som ISOCELL ligger langt under! Vi kan formentlig tro på, at netop indhold op til grænseværdien kan sikre os mod skader.

Hvorfor ellers indføre den?

I artiklen i Politiken refereres til en artikel i tidsskriftet Dansk Kemi skrevet af Poul Bo Larsen fra rådgivnings- og forskervirksomheden DHI. Denne artikel er imidlertid også fremstillet på baggrund af Rockwool finansierede undersøgelser, og indeholder samme unuancerede konklusioner, hvor man kæmmer alle papirisoleringsprodukter med én kam.

Den pågældende undersøgelse og artikel er lavet bl.a. ved, at ”muldvarper” har kontaktet os telefonisk, udspurgt os over flere telefonsamtaler og udbedt sig vores dokumentationer.

Det fik de – de anerkendte os for, at vi umiddelbart havde svar og dokumentation på deres spørgsmål, og af rapporten fremgår det da også, at Isocell har det laveste indhold af borsalte blandt de undersøgte borholdige materialer.

I Søren Dillings artikel i Politiken refereres projektchef Jens Tørsløv fra DHI for at anbefale, at”det ville være retvisende at fortælle kunderne, at der er et stof i isoleringsmaterialet, der er problematisk”.

Han har fuldstændig ret, og vi har da heller ikke på noget tidspunkt forsøgt at dække over fakta omkring vores produkt. Vi skilter med vore datablade og godkendelser på niveau med mineraluldsindustrien i forhold til deres vilje til at kommunikerer stoffer som fenol, formaldehyd og andet godt, som i isoleret form ikke er sundhedsfremmende.

Vi undrer os faktisk over, at flere såkaldte autoriserede Rockwool Isolatører, faktisk køber vores produkt. Vi ved, at det må de ikke ifølge deres aftale med Rockwool. Men de gør det ”i stilhed”, for ikke at gå glip af ordren. Seks læs blev det til i 2012 – ikke meget, men trods alt tilfredsstillende denne skeptiske kundegruppe taget i betragtning.

Det beskrives også i artiklen i Politiken, at der findes brandhæmmere, der ikke er problematiske. Det er helt korrekt – Isocell anvender netop disse som brandhæmmere. Borsaltene anvendes som konservering mod råd og svamp som tidligere nævnt. Og altså ikke som brandhæmmere, som det fejlagtigt fremgår af artiklen.

Jens Tørslev refereres for at udtale, at borsyre ”sprøjtes ind som et pulver i fremstillingsprocessen”, så det ikke er bundet kemisk til papirulden.

Ærgerligt at også denne udtalelse er unuanceret, fejlagtig generaliserende for alle producenter og igen et postulat, der formentlig beror på manglende viden. Udtalelsen tager formentlig afsæt i viden fra en enkelt producents produktionsproces.

Isocells produktionsproces består naturligvis af data og processer, der af konkurrencemæssige hensyn holdes tæt til kroppen. Netop pålægning af salte på fibrene er en af hemmelighederne, som afviger fra de fleste øvrige producenter og som er årsag til, at tilsætningen af bor er mindre end 3 %. En simpel test der viser forskellen, er at tage en håndfuld af materialet og nulre det over et stykke papir. Fjern det neddryssede materiale forsigtigt fra papiret og tilbage ligger de saltkorn, som Jens Tørslev så rigtigt advarer imod.

Samme test med Isocell viser meget begrænset saltmængde sammenlignet med de fleste alternativer.

Med dette åbne brev håber vi, på vegne af os og vore kolleger, at alle interessenter fremover vil stille et mere kritisk blik på de unuancerede, ofte fejlagtige og generaliserende påstande, der fremgår i mediebilledet – ofte med baggrund i ”kugler, der er støbt” af øjensynligt uvidende aktører i mineraluldsindustrien.

Deres motiver kan vi jo kun gisne om. Måske er forklaringen, at de ikke mærker ”medvind på cykelstien” i form af glade brugere, som oplever et optimalt arbejdsmiljø? Eller af glade brugere som er konkurrencedygtige med en effektiv proces med udlægning af isoleringsmåtter?

Vi ved det ikke. Vi gætter lidt for os selv, og samtidig glæder vi os over vores produkts stigende markedsandel blandt de kunder, som ikke lader sig forføre af generaliserende unuancerede usandheder – afledt af de formentlig ”sure rønnebær”.

Artiklen i Politiken er blot ét eksempel på, hvordan mineraluldsindustrien nidkært vogter over, hvad de betragter som værende deres territorium. Mange andre udbydere af nye alternative isoleringsmaterialer oplever en tilsvarende hetz. Gentagne gange har vi selv åbnet breve fra deres advokater – alle midler gælder åbenbart i øvelsen på at bekæmpe.

I flere sammenhænge henholder Rockwool sig til formuleringen; ”Eksperter udtaler” - for derefter at formulere nedgørende udtalelser overfor alternativerne. Hvilke eksperter? Uvildige?

Vi trues med erstatningskrav for de tab, de måtte lide, og vi vil sandsynligvis opleve mere af samme slags fremadrettet. I givet fald vil vi i fremtiden offentliggøre disse angreb på vores hjemmeside. 

”Brancheforeningen for alternativ isolering” er etableret netop på denne baggrund – meget aktuelt er foreningens hjemmeside gået i luften i går den 6. februar 2013. www.bai-isolering.dk

Foreningen vil bidrage til at udstille de mange eksempler på den ofte urimelige og tvivlsomme adfærd, som udvises fra mineraluldsindustrien i kampen for markedsandele. Foreningen vil i øvrigt ikke udelukkende varetage papirisoleringens interesser, men fokuserer på alternative isoleringsmaterialer generelt.

De som ønsker en ærlig og nuanceret beskrivelse af vores produkt, dets tekniske egenskaber og værdier, fordele – og ulemper – sammenholdt med mineraluldsprodukter, er velkommen til at henvende sig eller besøge vores hjemmeside, www.cbidanmark.dk

Med venlig hilsen

CBI Danmark A/S

Per K. Thomsen                               Henrik M. Clausen

Direktør                                         Bestyrelsesformand

Tlf. 97 126500

Emner