Pressemeddelelsefebruar 16, 2006 Forlaget Andersen og PricewaterhouseCoopers har i samarbejde udgivet en ny håndbog om Risk Management til det private og offentlige erhvervsliv. "Risikostyring - eller Risk Management - er stort i USA og er nu for alvor også på vej frem herhjemme, hvor det er gået hen og blevet en vigtig del i daglig ledelse. Det skal ikke bare ses som en metode, der skal sikre stabilitet og budgetsikkerhed det er samtidig en metode, der kan reducere omkostninger og skabe større værdi for virksomhederne. Vi oplever stor opmærksomhed fra større og mellemstore virksomheder herhjemme, og det er lige fra bestyrelsesmedlemmer til topledere og det operationelle niveau", siger Bjørn Rothaus, der er hovedredaktør på håndbogen Risk Management.