Pressemeddelelseoktober 5, 2015 Alderen trykker ikke hos den hæderkronede danske Bagger-Sørensen Group, der med brands som Dandy og Stimorol tyggegummi for længst har tygget sig ind i den danske folkesjæl. Den 5. oktober fylder virksomheden 100 år og det fejres med investeringer for 300 millioner kroner i Vejle, et indtog på markedet for e-cigaretter, nye jobs i Trekantsområdet og positive prognoser for et væksteventyr i Asien.