PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/herning2020/pressreleases/tre-danske-springryttere-i-aktion-i-morgen-27240

Tre danske springryttere i aktion i morgen

Pressemeddelelse august 11, 2022 Herning2022 Springning

Efter dagens runde på springbanen ved Agria FEI World Jumping Championship i Herning står det klart, at det danske hold ikke får en plads i holdfinalen. Men derimod er tre ud af fire danske springryttere med videre i den individuelle konkurrence

HALLUNDBAEK Emil (DEN), Chalisco SL 1139 013 837[27] - DK
Emil Hallundbæk med Chalisco. Foto: Herning2022/Stefan Lafrentz

Konkurrencen er virkelig hård i verdensmesterskabet i springning, og i dag manglede de danske ryttere det sidste held for et absolut topresultat og dermed en plads i holdfinalen, som afholdes i morgen.

Det sagt, så leverede de danske ryttere virkelig gode præstationer i dag, og det betyder også, at både Andreas Schou, Emil Hallundbæk og Lars Bak Andersen er klar til at ride i morgen, hvor de 60 bedste individuelle ligeledes får plads. Linnea Ericsson-Carey fandt desuden en meget bedre rytme i dag, men desværre var hendes hest ikke helt med på at springe højt nok på den meget udfordrende bane, og derfor faldt fire bomme undervejs, og hun er dermed ikke med videre til morgendagens konkurrence.

”Alle fire ryttere har virkelig gjort det godt i dag, og både Lars, Emil og Andreas leverede virkelig i dag, men desværre fik de et enkelt nedslag til dem hver. Det betyder, at vi ikke ender i holdfinalen”, forklarer Bo K. Møller, landstræner for det danske hold.

Stemningen hos det danske springlandshold og deres team er rigtig god, og som Andreas så rigtig fortæller, plejer det danske landshold at ride efter top-10 placeringer ved EM, men det her er et VM, hvor endnu flere store nationer deltager.

”Det har været en fantastisk oplevelse og det er absolut ikke færdigt. Vi drømte selvfølgelig om at være i den top-10 finale, men det var også et stort mål, for normalt er vi til EM, hvor vi har det samme mål, nu er der mange flere nationer og flere gode nationer. Det lykkedes ikke at komme i finalen, for vi havde ikke lige heldet med på vores side i dag”, forklarer Andreas Schou.

Hallundbæk bedst placerede dansker

Med et enkelt nedslag til Emil Hallundbæk i dag og med hans virkelig gode og hurtige fejlfrie runde fra i går, er han placeret i toppen af konkurrencen på en flot 32. plads. Håbet er, at han i morgen kan præstere endnu en gang, og dermed sikre sig en plads blandt de 25 bedste som kommer i den individuelle finale, der afholdes på søndag.

”Jeg håber at ride en nulrunde i morgen. Det har været fantastisk ridning fra alle i dag på holdet, men det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at vi ikke er med i holdfinalen. Chalisco sprang suverænt i dag og der er flere runder i ham”, fortæller Emil Hallundbæk, som er klar til i morgen sammen med sine to landsholdskollegaer.

I morgen afgøres holdkonkurrencen, og som det ser ud nu, er det vores nordiske naboer, Sverige, som er i førerposition, efter de igen i dag leverede en toppræstation. I den individuelle konkurrence er det franske Julien Epaillard som er bedst placeret, men alt er åbent, for i toppen er rytterne og holdene placeret virkelig tæt. Det bliver derfor spændende at følge, når i alt 64 ryttere skal ride i morgen aften.

Den foreløbige individuelle stilling.

Den foreløbige stilling i holdkonkurrencen.

Startliste for i morgen, den individuelle liste.

Startliste for i morgen, holdfinalen.

Get Flash Quotes and lots of info on disciplines, the venue etc.in the ECCO FEI World Championships’ Media Guide.

Link to Media Guide

Login: PressHerning2022

Should you wish to visit us, tickets are still available – more info HERE

Kontakter


Jens Trabjerg

ECCO FEI World Championships Herning 2022
jt@he************* Vis...
+ 45*********** Vis...

Emner


Herning2022 Springning


ANDERSEN Lars Bak (DEN), Carl Heinz B. SL 1139 011 200[60]
Lars Bak Andersen med Carl-Heinz B. Foto: Herning2022/Stefan Lafrentz - DK
Hent | 4,38 MB | 1600 x 2400 | .jpg

HALLUNDBAEK Emil (DEN), Chalisco SL 1139 013 837[27] - DK
Emil Hallundbæk med Chalisco. Foto: Herning2022/Stefan Lafrentz
Hent | 4,61 MB | 1601 x 2400 | .jpg

Von Eckermann H HERN22A18903[97] - DK
Henrik von Eckermann med King Edward. Foto: Herning2022/Dirk Caremans
Hent | 2,62 MB | 1600 x 2400 | .jpg

Zip og hent alle filer