PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/herning2020/pressreleases/mere-dansk-guld-ved-vm-i-ridesport-27225

Mere dansk guld ved VM i ridesport

Pressemeddelelse august 10, 2022 Herning2022 Paradressur

De danske atleter er i topform ved ECCO FEI World Championships i Herning – i dag onsdag har paradressurrytter Katrine Kristensen vundet guld

Kristensen K HERN22SV05675
En glad Katrine Kristensen med sin guldmedalje. Foto: Herning2022/Hippofot.be - Sharon Vandeput

Katrine Kristensener verdensmester i paradressur for Grad II. Ved VM i ridesport blev det i dag til endnu en dansk medalje af guld (dressurlandsholdet vandt guld søndag aften), da Katrine Kristensen fra Kalundborg vandt guld efter en tæt og nervepirrende medaljekamp med de erfarne og succesfulde ryttere Pepo Puch (AUT) og Lee Pearson (GBR) der hhv vandt sølv og guld ved PL i Tokyo.

Katrine Kristensen har blot dannet par med den charmerende Gørklintgårds Quater siden foråret, men de to passer perfekt til hinanden, og med hjælp fra træner Cathrine Laudrup-Dufour lykkedes det i dag at omsætte det partnerskab til en toppræstation – der var guld værd.

”Min hest var simpelthen fantastisk. Alt gik så godt. Og det var fantastisk endelig at kunne ride foran et publikum igen. Ved de Paralympiske Lege var der så stille. Det her føltes rigtig godt. Min hest er så charmerende og sød,” fortalte Katrine med begejstring efter sit guldridt på Quater.

At det var tæt, vidner toprytterne points også om. Katrine Kristensen sikrede guldmedaljen med 75,788% foran østrigske Pepo Puch og Sailor’s Blue med 75,333%, mens bronzevinder Lee Pearson (GBR) og Breezer fik 75,091

De to erfarne og succesfulde herrer måtte overlade toppen af podiet til 26-årige Katrine Kristensen, og som Pepo Puch bemærkede: ”Vi har behov for den her hårde konkurrence, det er sport.”

I morgen skal den dobbelte PL-guldvinder Tobias Thorning Jørgensen og Jolene Hill i konkurrence kl. 15.49.


FAKTA

For at deltage i Paradressur-konkurrencer skal rytteren være klassificeret. Klassifikationen udføres af en specialuddannet fysioterapeut. For at blive klassificeret, skal rytteren have et diagnosepapir, og selve klassifikationen skal fastslå hvilken af de 5 grader, I-V som rytteren efterfølgende skal konkurrere i, samt hvilke hjælpemidler rytteren må benytte.

Grad I er for de mest fysisk udfordrede og grad V er for de mindst fysisk udfordrede. Klassifikationen foregår på samme måde i hele verden, for at sikre en mest mulig fair konkurrence, og for at muliggøre international konkurrence.

Grad II - resultat

Orifarm Healthcare FEI World Para Dressage Individual Championship presented by Elsass Fonden

Guld         Katrine Kristensen (DEN) Goerklintgaards Quater 14-års vallak e. Quaterback, 75.788 %

Sølv          Pepo Puch (AUT) Sailor's Blue 14års vallak e. Swarowski, 75.333 %

Bronze     Lee Pearson (GBR) Breezer 11 års vallak e. Bacardi, 75.091 %

Link resultater for Grad II

Der er fortsat billetter til salg ved VM i ridesport i Herning til spring- og paradressurkonkurrencerne de kommende dage.

Kontakter


Jens Trabjerg

ECCO FEI World Championships Herning 2022
jt@he************* Vis...
+ 45*********** Vis...

Emner


Herning2022 Paradressur


Kristensen K HERN22SV05083
Katrine Kristensen og Gørklintgårds Quater på vej mod guld. Foto: Herning2022/Hippofot.be - Sharon Vandeput
Hent | 2,8 MB | 1600 x 2400 | .jpg

Kristensen K HERN22SV05675
En glad Katrine Kristensen med sin guldmedalje. Foto: Herning2022/Hippofot.be - Sharon Vandeput
Hent | 2,43 MB | 1600 x 2400 | .jpg

Zip og hent alle filer