PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/herning2020/pressreleases/guld-til-tobias-ved-vm-i-ridesport-i-herning-27238

Guld til Tobias ved VM i ridesport i Herning

Pressemeddelelse august 11, 2022 Herning2022 Para Dressage Paradressur

De danske gulddrømme bliver indfriet på hjemmebanen i Herning under det 4-dobbelte verdensmesterskab, ECCO FEI World Championships, hvor Tyskland og Danmark er mest medaljevindende nationer efter 5 dages konkurrencer.

Thorning Joergensen T HERN22SV08687 - DK
Tobias Thorning Jørgensen og Jolene Hill efter dagens ridt. Foto: Herning2022/Hippofot.be - Sharon Vandeput

Medierne døbte ham ”Guld Tobias” sidste år, da Tobias Thorning Jørgensen fra Give vandt to PL-guldmedaljer i Tokyo. Det navn levede han til fulde op til i dag på BB Horse Arena, hvor han og Jolene Hill distancerede sig fra feltet i paradressurens Grad III og tog endnu en guldmedalje.

Tobias og Jolene Hill viste perfekt samspil og harmoni på banen, og de var sikkerheden selv gennem hele programmet, hvor Jolene Hill blev fremvist i en forbilledlig holdning. Flere 9-taller og et enkelt 10-tal for skridt på cirkelvolten udløste en samlet sum på 78,676%

”Det var en super fin tur, jeg er glad nu,” indledte Tobias, og han fortsatte: ”Det var fedt at mærke publikum, man ser vennerne, og retter sig lige lidt mere op og gør mere. Det var en mega fed oplevelse. Vi går direkte efter planen i dag. Jeg syntes hun er med mig, og hun hjælper mig der, hvor mine kræfter begynder at slippe op. Hun er bare en kammerat, det er helt vildt.”

Det sikrer, flotte ridt af Tobias Thorning Jørgensen udløste den tredje danske guldmedalje ved dette VM (dressurlandsholdet, Katrine Kristensen i paradressur), og der ser sandelig ud til, at danskerne er kommet særdeles velforberedte til dette verdensmesterskab på hjemmebane. Om forberedelserne siger Tobias: ”Vi har forberedt os lidt som til PL i Tokyo, vi har lagt samme plan, men ændret lidt, mest på det mentale. Fordi vi er forhåndsfavoritter, det gik vi i gang med allerede efter Tokyo. Ligegyldigt hvilket stævne jeg vil komme til efter sådan en præstation, vil jeg altid være favorit. Træningen har vi kørt på samme måde, og jeg vil gerne lave noget raskridning, så det har vi også tænkt med. Jeg er bare heldig at have et super godt team, som ved, hvad der skal til, og kan hjælpe hvor henne det skal være.”

Karla tæt på medalje

Karla Dyhm-Junge fra Skanderborg og Miss Daisy var gennem hele klassen i spil til en medalje. Men desværre gik de to erfarne engelske og amerikanske ryttere; Natasha Baker og Rebecca Hart med hhv. 73,970% og 73,147% forbi Karla og henviste hende til den lidt utaknemmelige 4. plads med 71,618%

Om sit ridt fortæller Karla: ” Det er sådan en dejlig stor bane til os, og det er fantastisk at ride her. I marts skiftede jeg til Grad II, og det her er min tredje konkurrencen på dette niveau. Jeg er virkelig tilfreds med vores resultat, jeg giver det 10 ud af 10 mulige – jeg er så glad. Holdkonkurrencen er mit hovedmål, og vi (Danmark) har et stærkt hold i år.”

Stor sportslig succes

Det er særdeles positivt, at de danske paradressurryttere nu står med to guldmedaljer på hjemmebanen, og med Karlas topresultat kan Danmark blive et stærkt kort i kampen om holdmedaljerne, der afgøres fredag og lørdag. Storbritannien vandt guld i Tokyo foran Holland og USA, og med Danmark på fjerdepladsen.

Om chancerne i holdkonkurrencen siger Tobias: ”Jeg tænker helt klart, vi har en super god chance, og jeg glæder mig helt vildt meget til vi skal ind og præstere sammen, på en måde.”

Efter Tobias Thorning Jørgensens guldmedalje er Danmarks medaljehøst ved dette VM på ialt 6 medaljer, hvilket udløser en delt førsteplads sammen med Tyskland.

Link til resultat HER

Get Flash Quotes and lots of info on disciplines, the venue etc.in the ECCO FEI World Championships’ Media Guide.

Link to Media Guide

Login: PressHerning2022

Should you wish to visit us, tickets are still available – more info HERE

Kontakter


Jens Trabjerg

ECCO FEI World Championships Herning 2022
jt@he************* Vis...
+ 45*********** Vis...

Emner


Herning2022 Para Dressage Paradressur


Thorning Joergensen T HERN22SV08687 - DK
Tobias Thorning Jørgensen og Jolene Hill efter dagens ridt. Foto: Herning2022/Hippofot.be - Sharon Vandeput
Hent | 6,56 MB | 3200 x 4800 | .jpg

Dyhm Junge K HERN22SV07800 - DK
Karla Dyhm-Junge og Miss Daisy. Foto: Herning2022/Hippofot.be - Sharon Vandeput
Hent | 8,88 MB | 3200 x 4800 | .jpg

Zip og hent alle filer