PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/herning2020/pressreleases/giganternes-kamp-i-boxen-27218

Giganternes kamp i Boxen

Pressemeddelelse august 9, 2022 Herning2022 Vaulting Voltigering

Mandag var store finaledag i voltigering ved ECCO FEI World Championships i Herning .

Vaulting medals lambert
Guldvinder hos herrerne, franske Lambert Leclezio (højre) og longefører Loic Devedu. Foto: Herning2022/Daniel Kaiser

Der plejer at være tysk dominans, når der afholdes internationale mesterskaber i voltigering. Men i år ville franskmændene det anderledes, da medaljerne skulle uddeles.

Ny dronning på tronen 
Hun kom, så og sejrede. Verdensranglistens nummer 1, Manon Moutinho fra Frankrig. Igennem tre runder holdt hun et tårnhøjt niveau, og afsluttede sit hattrick med en fremragende score på 9.296 for hendes frie program. Med en total fra de tre runder på 8.963 point, var ingen af hendes konkurrenter i nærheden af at kunne indhente hende, og hun kunne som den første franske kvinde få hængt guldmedaljen om halsen sammen med longefører Corinne Bosshard og hesten Saitiri. 
For tyske Julia Sophia Wagner, longefører Katja Wagner og hesten Giovanni 185 var det første mesterskab i tyske farver. Og hvilket mesterskab. Debutantnerverne sneg sig først lidt ind i finalerunden, men hun formåede at holde danske Sheena Bendixen bag sig med blot 0.018 ned til bronzepladsen, og en meget lettet Julia kunne juble over sølvet.

På dressurstadion havde de åbnet den danske medaljefest med guldmedaljer til holdet. Men den danske voltigør, Sheena Bendixen, ville ikke stå i skyggen af de fire ryttere og kæmpede og holdt fokus til det sidste, selvom hendes kür kom lidt hektisk fra start. Og med en kürscore på 8.855, som faktisk var dagens anden højeste, blev det til en bronzemedalje til hende og hesten Ramstein med longefører Lasse Kristensen i det, der er Sheenas sidste sæson som voltigør.

Det blev fransk, fransk, tysk 
Hos herrerne var der aldrig rigtig tvivl om placeringen af guldet. Den regerende verdensmester, Lambert Leclezio var suveræn fra første runde og holdt det høje niveau hele vejen igennem alle tre runder og kunne i, hvad der også er hans sidste sæson, træde øverst på podiet endnu engang sammen med longefører Loic Devedu og hesten Estado. Hans samlede score var 9.399 med en god margin ned til hans landsmand Quentin Jabet, som vandt sølv, og måske fremadrettet kan overtage verdensherredømmet, når Lambert stopper. Quentin, hesten Ronaldo 200 og longefører Andrea Boe og fik en samlet score på 8.837.

Tyskerne måtte tage til takke med bronzepladsen. Men med det niveau, der blev vist hos herrerne, så er en bronzeplads noget at være rigtig glad for. Jannik Heiland præsterede et smukt kürprogram, sammen med hesten Dark Beluga og longefører Barbara Rosiny til en samlet score på 8.833 kun 0.004 bagefter Quentin, hvilket nok giver ham blod på tanden inden Nations konkurrencen onsdag.

Guld-kamp til sidste gruppe 
Hos grupperne ventede alle i spænding på at se det frie program fra det franske hold. Det var der nemlig ingen, der havde set i løbet af sæsonen, hvilket er helt uhørt. Og der var et kæmpe pres på de to mandskaber fra Frankrig og Tyskland, for at få fordelt guldet. I den sidste ende var det dog tyskerne, der håndterede presset bedst og bankede en fuldstændig fantastisk kür af, som ikke levnede nogen tvivl om, at de fortjente at blive verdensmestre. Og da franskmændene lige efter ikke helt leverede på topniveau med usikre momenter undervejs i programmet, brød jublen ud i Boxen, da tyskerne snuppede guldet lige foran et – forståeligt – skuffet fransk mandskab, der måtte nøjes med sølv.

Tyskland fik en samlet score på 8.614 og Frankrig på 8.549, så det er igen marginaler, der skiller de to hold, og der bliver kamp til stregen onsdag, når der kæmpes om medaljer i nations konkurrencen.

Schweizerne vandt bronze med en smuk og klassisk gruppekür, hvor de scorede 8.692 og fik en samlet score på 8.279.

Det danske hold præsterede faktisk den 3. bedste kür, men kunne ikke snige sig forbi schweizerne på tredjepladsen og måtte derfor nøjes med den lidt utaknemmelige fjerdeplads.

Se resultatliser HER

Kontakter


Britt Carlsen

Press Officer
ECCO FEI World Championships Herning 2022
press**************** Vis...
+ 45******** Vis...

Emner


Herning2022 Vaulting Voltigering


Vaulting medals german team
Det guldvindende tyske hold på podiet. Foto: Herning2022/Daniel Kaiser
Hent | 4,86 MB | 3712 x 5568 | .jpg

Vaulting medals lambert
Guldvinder hos herrerne, franske Lambert Leclezio (højre) og longefører Loic Devedu. Foto: Herning2022/Daniel Kaiser
Hent | 2,77 MB | 4128 x 6192 | .jpg

Vaulting medals manon
Den franske guldvinder Manon Moutinho (højre) med longefører Corinne Bosshard. Foto: Herning2022/Daniel Kaiser
Hent | 3,65 MB | 4128 x 6192 | .jpg

Vaulting medals sheena
Danske Sheena Bendixen og longefører Lasse Kristensen. Foto: Herning2022/Daniel Kaiser
Hent | 3,64 MB | 4128 x 6192 | .jpg

Zip og hent alle filer