PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/herning2020/pressreleases/danmark-f%C3%B8rer-medaljestatistikken-ved-vm-i-ridesport-27246

Danmark fører medaljestatistikken ved VM i ridesport

Pressemeddelelse august 12, 2022 Herning2022

Helt sensationelt er det Danmark som p.t. ligger på førstepladsen i kampen om medaljer ved ECCO FEI World Championship i Herning.

 KAK1294[77]
Danmark er pt den nation, der fører medaljestatistikken ved VM i Ridesport. Foto: Herning2022/Kasper Kamuk

Ryttere fra 50 nationer og 6 kontinenter har siden den 6. august kæmpet om hæder og medaljer ved ECCO FEI World Championships i Herning. Der er indtil nu uddelt 13 af i alt 21 medaljesæt.

Sædvanligvis er det de stærke ridesportsnationer Tyskland, England, Holland og Frankrig, som dyster i at opnå flest medaljer ved internationale mesterskaber. Ved dette verdensmesterskab i Herning har værtsnationen Danmark imidlertid lagt sig i spidsen med i alt 7 medaljer – 3 guld, 3 sølv og 1 bronze. Frankrig ligger på andenpladsen med 5 medaljer (3 guld og 2 sølv), mens Storbritannien er på 3. pladsen med 6 medaljer (2 guld, 3 sølv og 1 bronze). Tyskland, Holland og Belgien følger på de næste pladser.

Fredag aften den 12. august afgøres holdkonkurrencen i springning. Danmark kvalificerede sig ikke til finalen for de 10 bedste hold, holdet sluttede på 16. pladsen. Det er de regerende mestre fra OL i Tokyo, Sverige, som fører springrytternes holdkonkurrence i tæt løb Frankrig. Der skal uddeles endnu en medalje i springning, i den individuelle konkurrence, søndag eftermiddag i Agria Super Sunday for verdens 25 bedste ryttere.

Paradressurrytternes holdkonkurrence afgøres over to dage, fredag den 12. og lørdag den 13. august, og så mødes de 8 bedste pararyttere søndag i alle 5 grader i freestyle. Dette betyder, at der i skrivende stund skal uddeles yderligere 8 medaljesæt.

Danmark har gode chancer for at komme på podiet i paradressur. Dette bliver afgjort lørdag eftermiddag den 13. august, ligesom de to individuelle guldmedaljetagere Katrine Kristensen og Tobias Thorning Jørgensen er gode bud på flere podieplads for Danmark i paradressurens freestyle, som afslutter VM i paradressur søndag eftermiddag.

Danske medaljer:

Guld:             Holdkonkurrencen i dressur: Nanna Skodborg Rasmussen, Daniel Bachmann Andersen, Carina Cassøe Krüdt og Cathrine Laudrup-Dufour.

Guld:             Paradressur, Grad II: Katrine Kristensen

Guld:             Paradressur, Grad III: Tobias Thorning Jørgensen

Sølv:              Grand Prix Special: Cathrine Laudrup-Dufour

Sølv:              Grand Prix Freestyle: Cathrine Laudrup-Dufour

Sølv:              Voltigering Nations Team

Bronze:         Voltigering, Sheena Bendixen

Link til medaljestatistik

Get Flash Quotes and lots of info on disciplines, the venue etc.in the ECCO FEI World Championships’ Media Guide.

Link to Media Guide

Login: PressHerning2022

Should you wish to visit us, tickets are still available – more info HERE

Kontakter


Jens Trabjerg

ECCO FEI World Championships Herning 2022
jt@he************* Vis...
+ 45*********** Vis...

Emner


Herning2022


 KAK1294[77]
Danmark er pt den nation, der fører medaljestatistikken ved VM i Ridesport. Foto: Herning2022/Kasper Kamuk
Hent | 4,01 MB | 3669 x 5504 | .jpg

Zip og hent alle filer