PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/herning2020/pressreleases/bronze-til-danmark-27210

BRONZE til Danmark

Pressemeddelelse august 8, 2022 Herning2022 Vaulting Voltigering

Den danske enkeltvoltigør Sheena Bendixen sikrede Danmark endnu en medalje ved ECCO FEI World Championship i Herning

Vaulting Sheena freestyle
Sheena Bendixen under sin Freestyle. Foto: Herning2022/Daniel Kaiser

Jublen brød ud i Jyske Bank Boxen, da det var sikkert, at den 29-årige enkeltvoltigør, Sheena Bendixen, sikrede bronzemedaljen i damernes finale i enkeltvoltigering på hjemmebane. Efter en forrygende freestyle, hvor alle de sidste reserver blev suget ud efter en lidt usikker start, kunne hele volti-Danmark bryde ud i jubel. Men det var ikke Sheenas letteste runde, selvom det så overbevisende ud.
”Jeg var super målrettet, da jeg løb ind. Men så hørte jeg alle klapsalverne og kunne mærke, hvordan alle var med mig, og så blev jeg altså virkelig nervøs, fordi der var så meget på spil. Da jeg så kommer op og mærker hesten, kan jeg mærke, at der er rigtig meget power, så jeg kommer lidt usikkert fra start. Men jeg kæmper og kommer tilbage, og det er jeg bare SÅ stolt af”, sagde en jublende lykkelig Sheena Bendixen.

Stjernerne stod rigtigt
For longefører Lasse Kristensen, der var på banen med Sheena og hesten Ramstein, var der et sats, der virkelig gav pote.
”Jeg ku’ mærke, at Ramstein havde energien til, at vi kunne presse ham lidt mere for at løfte hestekarakteren, der kunne blive udslagsgivende i dag. Men vi legede med ilden, for det kunne være gået begge veje. Men vi har trænet det derhjemme, og Sheena kunne magte det mentalt i dag, så vi gjorde det. Og vandt bronze. Det er jo helt vildt”, sagde en stolt longefører.

Det starter og slutter med bronze
Det er nærmest poetisk, at Sheena i sin sidste store konkurrence, inden hun lægger voltigeringsskoene på hylden, vinder bronze. For hun bragede ind på voltigerings-scenen i 2011, da hun vandt bronze til Europamesterskaberne for juniorer i hendes sidste konkurrence som junior.

Det er helt vildt
For holdleder Dorthe Ballegaard har det været et fantastisk VM med fremragende præstationerne af alle de danske enkeltvoltigører. Men at det lige skulle blive til en bronzemedalje, var en drøm, der blev virkelig.
”Det er FANTASTISK. Det er alt det, vi har håbet på, og så alligevel ikke turdet håbe på. Det er jo marginaler, der skiller dem. Sheena kommer lidt usikkert fra start, men kommer virkelig stærkt igen. Og det er jo noget af det sværeste at gøre. Det er alt det, hun har arbejdet med. Og så får Lasse også en rigtig god hestekarakter med Ramstein, fordi de satser alt. Så det er fantastisk!!”, fortæller Dorthe.

Både debutanten Iben Dines Pedersen og Nanna Trab Christensen præsterede nogle virkelig gode freestyles, som også blev flot belønnet af dommerne, med begge kvinderne over 8 i karakterer. Iben slutter sit første VM som senior som nummer 18 med en samlet score på 7.696. Lige efter følger Nanna med 7.588 point.

Manon Moutinho fra Frankrig vandt guld, og det blev til sølv til tyske Julia Sophie Wagner.

Resultatlister HER

Kontakter


Jens Trabjerg

ECCO FEI World Championships Herning 2022
jt@he************* Vis...
+ 45*********** Vis...

Emner


Herning2022 Vaulting Voltigering


Vaulting manon freestyle
En glad fransk guldvinder, Manon Mouthino. Foto: Herning2022/Daniel Kaiser
Hent | 4,49 MB | 3712 x 5568 | .jpg

Vaulting sheena and lasse
Sheean Bendixen med longefører Lasse Kristensen og hesten Ramstein. Foto: Herning2022/Daniel Kaiser
Hent | 4,7 MB | 3712 x 5568 | .jpg

Vaulting Sheena freestyle
Sheena Bendixen under sin Freestyle. Foto: Herning2022/Daniel Kaiser
Hent | 5,39 MB | 3712 x 5568 | .jpg

Zip og hent alle filer