PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/herning2020/pressreleases/alle-danske-heste-gennem-inspektion-27212

Alle danske heste gennem inspektion

Pressemeddelelse august 8, 2022 Herning2022 Jumping Springning

123 springheste har netop deltaget i inspektionen, som foretages på alle heste, der skal deltage i ECCO FEI World Championships i springning. Hovedparten blev godkendt, men 5 heste skal vises ved re-inspektionen i morgen.

Jumping andreas horse inspection
Andreas Schou med Dart de Lux. Foto:Herning2022/Kasper Kamuk

Alle de springheste der skal deltage i verdensmesterskabet i springning, som starter onsdag, har i dag været fremvist foran dyrlægerne og dommerkomiteen. Dette tjek laves for at sikre at hestene er klar til konkurrence – i fagtermer kaldet Fit to Compete.

De 5 danske heste blev alle fremvist af deres ryttere, og blev godkendt. Det betyder, at de alle er klar til familiarisation i morgen, hvor alle deltagerne i mesterskabet får lov til at træne på Stutteri Ask Stadium inden konkurrencerne for alvor starter. Konkurrencerne begynder onsdag og fortsætter frem til søndag, hvor den individuelle finale afholdes. Holdfinalen afholdes fredag aften under kunstig belysning.

Det danske hold består af Andreas Schou med Darc de Lux, Lars Bak Andersen med Carl-Heinz B., Linnea Ericsson-Carey med Skorphults Baloutendro, Emil Hallundbæk med Chalisco og Rikke Belinda Barker med Tabalou PS. Med sig har det danske hold blandt andet landstræner Bo K. Møller og deres landsholdsdyrlæge Casper Tschernja.

Der er kun 1 af de danske springryttere, der tidligere har deltaget ved et verdensmesterskab, nemlig Andreas Schou, som også er den rytter på holdet med mest mesterskabserfaring med blandt andet 1 OL og hele 7 europamesterskaber på CV’et. Linnea Ericsson-Carey og Lars Bak Andersen har 1 seniormesterskab, EM, på CV’et, mens både Emil Hallundbæk og Rikke Belinda Barker er debutanter i mesterskabssammenhænge.

De 5 heste, der skal fremvises i morgen, kommer fra henholdsvis Israel, USA, Frankrig, Columbia og Polen.

Tidsplan for springkonkurrencerne.

Onsdag kl. 11.00 – Første konkurrence, individuel og hold

Torsdag kl. 13.00 – Anden konkurrence, individuel og hold

Fredag kl. 21.00 – Tredje konkurrence, holdfinale og en del af den individuelle konkurrence

Søndag kl. 14.00 – Fjerde konkurrence, individuel finale

Kontakter


Jens Trabjerg

ECCO FEI World Championships Herning 2022
jt@he************* Vis...
+ 45*********** Vis...

Emner


Herning2022 Jumping Springning


Jumping andreas horse inspection
Andreas Schou med Dart de Lux. Foto:Herning2022/Kasper Kamuk
Hent | 1,89 MB | 1333 x 2000 | .jpg

Jumping emil hallundbæk horse inspection
Emil Hallundbæk og Chalisco. Foto: Herning2022/Kasper Kamuk
Hent | 1,63 MB | 1333 x 2000 | .jpg

Jumping Lars Bak KK
Lars Bak Andersen og Carl-Heinz B. Foto: Herning2022/Kasper Kamuk
Hent | 2,11 MB | 1467 x 2200 | .jpg

Jumping linnea KK
Linnea Ericsson-Carey og Skorphults Baloutendro. Foto: Herning2022/Kasper Kamuk
Hent | 2,26 MB | 1467 x 2200 | .jpg

Jumping rikke KK
Rikke Belinda Barker og Tabanou PS. Foto: herning2022/Kasper Kamuk
Hent | 2,38 MB | 1467 x 2200 | .jpg

Zip og hent alle filer