Medaljeregn over Gråsten Fjerkræs kyllingepølser
Pressemeddelelse maj 23, 2025 Pølser Guld Gråsten"Vi gjorde det igen"
Gråsten Fjerkræs pølse- og charcuterimester Brian Rosen Madsen og virksomhedens ledelse bestående af Birgitte og Hans Møller har i April været i Eindhoven i Holland for at modtage tre guldmedaljer og en stor pokal som national mester samt sølvmedalje for de kyllingepølser, som deltog i en international konkurrence arrangeret af organisationen Confrerie des Chevaliers du Goûte-Andouille de Jargeau.
Dermed har Gråsten Fjerkræ de sidste par år vundet ikke færre end 10 guldmedaljer. I fjor vandt kålpølsen sin kategori, og pølsen blev et af årets store hit, da grillsæsonen blev indledt.
I år var der guld og en stor pokal som national mester 2025 til en Hanekylling frankfurter med chili og cheddar. Der var også guld til den brunch kyllingepølse, som var krydret med tomat og ramsløg. Også Hanekyllinge frankfurterpølsen med tomat og ramsløg faldt i dommernes smag.
Gråsten Fjerkræ står også bag den middelhavsinspirerede Chorizo kyllingepølse, der opnåede sølvmedalje. Endelig præmierede dommerne Gråsten Fjerkræs varmrøgede Hanekyllingbryst med skind med en bronzemedalje.
Vi er naturligvis stolte over at have vundet de mange medaljer. Når vi præsenterer dem, kan vi øjeblikkelig mærke det på salget, siger Birgitte Møller.De præmierede medaljevindende produkter er foreløbig også at finde i udvalgte Menys og Coops butikker, samt på vor online shop "chickendeal.dk".
Organisationen bag konkurrencen er egentlig et broderskab opstået i den lille by Jargeau ved den franske flod Loire. Byen er kendt for den specielle pølse Andouille. I 1970 indledtes et samarbejde med gastronomer og et handelskammer. I 1981 blev broderskabet udvidet til også at omfatte Holland. I dag konkurreres i ni kategorier af slagtervarer. Fælles for alle er kravet til godt fagligt håndværk. Broderskabet har 4.500 medlemmer fordelt over hele verden.
For evt. yderligere information kontakt Birgitte Møller, tlf. 74 65 90 71-1 eller email [email protected]
./. Vedhæftet foto er til fri afbenyttelse
Forslag til billedtekst: Pølse- og charcuterimester Brian Rosen Madsen henter guld-,sølv- og bronzemedaljer til Gråsten Fjerkræ, og pølserne er populære siger Birgitte Møller, der leder gårdbutikken.Foto: Privat
Emner
Pølser Guld Gråsten
Hent | 3,06 MB | .pdf