Gråsten Fjerkræ A/S går til Miljø og Fødevarerudvalget

Pressemeddelelse april 11, 2016 Gråsten Fjerkræ Stalddørspakken

Åbent brev: Hvorfor har stalddørspakken gjort Fødevarestyrelsen tavs som graven?

Åbent brev til Miljø- og Fødevareudvalget på Christiansborg

Hvorfor har stalddørspakken gjort Fødevarestyrelsen tavs som graven?

To meget forskellige kontrolprogrammer.
I forbindelse med senest høringsrunde der har været i forbindelse med den såkaldte ”stalddørspakke”, har Gråsten Fjerkræ A/S gjort opmærksom på, at de finder det dybt alvorligt, at der med forslaget lægges op til, at der nu i forhold til salmonella og campylobacter skal arbejdes efter to vidt forskellige kontrol- og bekæmpelsesprogrammer. Ét program for stalddørsproduktionen og ét program for den industrialiserede produktion.

Programmet for stalddørsproduktionen er meget enkelt med ganske få prøver og der testes f.eks. overhovedet ikke for campylobacter, hvorimod programmet for den industrialiserede produktion er meget omfattende og ambitiøst og indeholder også kontrol af udenlandsk kyllingekød og æg, som i givet fald kan blive pålagt, at skulle trækkes tilbage fra markedet.

Fødevarestyrelsen hævder der ikke er problemer med fødevaresikkerheden uanset hvilket program der følges og der skulle heller ikke være problemer i forhold til samhandlen med EU. Men kan det passe?

Men uanset det har Fødevarestyrelsen med sikker hånd fremført, at fødevaresikkerheden i stalddørspakken er lige så god, som ved den industrialiserede produktion. Gråsten Fjerkræ A/S synes at det lyder rigtig godt, for det må betyde, at det der gøres i den industrialiserede produktion er meget mere omfattende end det i grunden burde være. Dette synspunkt har Gråsten Fjerkræ A/S fremført i sit høringssvar, men er dog usikker på om Fødevarestyrelsen har ret i denne påstand.

F.eks. giver stalddørspakken mulighed for, at en producent af fjerkrækød eller æg kan sælge sine produkter i Danmark, hvis afstanden fra produktionsstedet i f.eks. Tyskland og salgsstedet i Danmark ikke overstiger 50 km. Sådanne varer eller tilsvarende danske varer kan produceres uden nogen form for kontrol, da der er 18 uger mellem udtagning af nogle få miljøprøver for salmonella (og slet ingen for campylobacter). Dette tidsspand giver tid til produktion af to hold slagtekyllinger. Dette skal ses i forhold til den omfattende kontrol der er på den industrialiserede produktion, hvor hvert hold slagtekyllinger på kyllingeniveau bliver testet 3 gange incl. kontrol for campylobacter. Endvidere er der kontrollen der gennemføres ved import af kyllingekød i form af case-by-case-kontrollen.

Hvorfor omgærder Fødevarestyrelsens sig med hemmelighedskræmmeri?
Derfor har Gråsten Fjerkræ A/S foreslået, at Fødevarestyrelsen fremlægger dokumentationen for denne påstand, så offentligheden kan få indsigt i den.

Gråsten Fjerkræ A/S har lagt mærke til, at der på Høringsportalen stod, og fortsat her i april står, at de indkomne høringsbesvarelser ville blive lagt ud på portalen. Da dette ikke var sket efter en uges tid efter
høringsfristens udløb, kontaktede Gråsten Fjerkræ A/S Fødevarestyrelsen og spurgte om, hvor man kunne læse høringssvarene.

Som svar på dette spørgsmål modtog Gråsten Fjerkræ A/S et svar om, at Fødevarestyrelsen havde visse overvejelser om at lægge høringssvarene ud. Gråsten Fjerkræ A/S har rykket for denne sag, men Fødevarestyrelsen er blevet helt tavs og svarer ikke. Samtidig er der ikke her i april endnu lagt høringssvar ud på portalen, selv om der fortsat står at høringssvarene, som skulle være fremme senest den 23. februar 2016 vil blive lagt ud efter høringen.

Da Fødevarestyrelsen således åbenbart, dels ikke ønsker at fremlægge høringssvarene, som de ellers selv fortæller de vil, og dels ikke ønsker at svare på Gråsten Fjerkræ A/S’s henvendelser, rettes nu denne henvendelse til Fødevareudvalget, som Gråsten Fjerkræ A/S anmoder om at forholde sig til sagen.

Ansøgning om aktindsigt, men Fødevarestyrelsen bryder sig åbenbart ikke om det. Hvad kan det mon skyldes?

Gråsten Fjerkræ A/S har via sin rådgiver anmodet om at få aktindsigt i det der ligger til grund for den risikovurdering der er lavet og som ligger til grund for udsagnet om, at fødevaresikkerheden er lige god i både stalddørsproduktionen, som ved den industrialiserede produktion i forhold til den påtænkte lovgivning.

Fødevarestyrelsen har kvitteret for modtagelsen af denne aktindsigt, hvor de bekræfter, at de har modtaget denne den 14. marts 2016. Samtidig oplyser de, at de ville svare på anmodningen den 16. marts, dagen efter blev dette rettet til den 18. marts. Herefter er der ikke sket noget.

Da der ikke var modtaget noget fra Fødevarestyrelsen efter der var gået 7 arbejdsdage, blev der igen rettet henvendelse til Fødevarestyrelsen med forespørgsel om hvornår der kunne forventes et svar. Denne henvendelse er forblevet ubesvaret. Også her i denne sag er Fødevarestyrelsen blevet helt tavs.

For god ordens skyld skal det oplyses, at Fødevarestyrelsen tilsyneladende ikke reager som de ellers er forpligtede til i forhold til loven om offentlighed i forvaltningen. Denne foreskriver, at de skal svare inden for 7 arbejdsdage og herefter skal de udlevere de akter, der er blevet spurgt om, eller i givet fald meddele hvornår udlevering kan forventes. Selvfølgelig kan der forekomme situationer, hvor de ikke kan udlevere det der måtte blive spurgt om, men i så fald skal der også gives et svar på det.

Gråsten Fjerkræ A/S har svært ved ikke at opfatte det beskrevne, som Fødevarestyrelsens åbenlyse modstand mod at kommunikere om stalddørspakken, og de trækker det så langt, at de end ikke overholder hvad de eller selv har meddelt vedrørende høringsskrivelserne og synes at overtræde lovgivningen omkring aktindsigt.

Sympati for stalddørspakken som sådan, men fødevaresikkerheden skal være i orden.

Gråsten Fjerkræ A/S vil gerne tilkendegive, at de har sympati for stalddørspakken som sådan, men har svært ved at forstå, hvordan der i Danmark kan være to systemer i fjerkræsektoren til bekæmpelse af salmonella og campylobacter, som er så forskellige og som begge bliver betegnet som værende
tilstrækkelige til at sikre fødevaresikkerheden og dermed folkesundheden. De to systemer synes også at give problemer i forhold til samhandlen inden for EU.

Gråsten Fjerkræ A/S tror, at der er behov for politisk handling nu.

Det er disse forhold, som Gråsten Fjerkræ A/S ønsker at få afdækket. Det er derfor vi vælger at gå til Fødevareudvalget i første omgang, selv om der vil være mulighed for, at gå den slagne vej med klager gennem systemet frem til man til sidst når Ombudsmanden.

Gråsten fjerkræ A/S ser frem til Fødevareudvalgets ageren i sagen og håber, at der trods alt må findes en løsning, der bliver til gavn for såvel stalddørsproducenterne som for den industrialiserede produktion.

Gråsten den 11. april 2016

Med venlig hilsen
Gunder P. Jensen
Bestyrelsesformand

Emner

---

Gråsten Fjerkræ Stalddørspakken