PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/ecostyle/pressreleases/bor-der-m%C3%B8l-i-dit-kl%C3%A6deskab-24095

Bor der møl i dit klædeskab?

Pressemeddelelse november 16, 2017 Møl i tøj Møl Møl i tekstiler Klædemøl Pelsmøl

Det er ikke altid nemt at se de små væsner, men hvis der pludselig er huller i tøjet eller det er dækket af et hvidt spind, så kan det være klædemøl. Er skaden sket, kan du smide dit tøj ud. Forebyg klædemøl, så er du sikker på at dit tøj ikke bliver ødelagt.

Klædemølfælde i skab

Klædemøl og pelsmøl er især glade for organiske tekstiler som uld, silke og fjer. Men de bor også i andre typer af tekstiler og du kan derfor aldrig være helt sikker på, at dit tøj ikke bliver angrebet. Og det er så ærgerligt, hvis hele garderoben pludselig er fyldt med huller.

Sådan undgår du at klædemøl spiser dit tøj
Med en klædemølfælde fra ECOstyle finder du hurtigt ud af, om det er møl, der er flyttet ind blandt dit tøj. Fælden forebygger møl i dit klædeskab og alle andre steder med tekstiler som jakker, sengetøj, telte til campingvognen o.s.v.

Faktisk, så er det ikke møllene, der er de store syndere. Det er møllenes afkom, larverne, som er de egentlige skadedyr. Klædemøl og pelsmøl lægger typisk æg i dit tøj og når æggene klækker, kommer der klædemøllarver ud. Det er larverne, som spiser, laver afføring og efterlader deres spind i dit tøj.

Sæt nemt og hurtigt en ECOstyle klædemølfælde op. Hvis du har klædemøl eller pelsmøl, så vil du se dem sidde fast i limen på fælden. Fælden indeholder et lokkemiddel, som tiltrækker møllene. Lokkemidlet er et kønsduftstof, også kaldet et feromon. Mennesker og dyr kan ikke lugte det, så for os opleves fælden som lugtfri.

Hjælp! Jeg har klædemøl. Hvad gør jeg?
Klædemølfælden er en effektiv sladrehank og giver dig besked, hvis der er et angreb på vej.

Er du så uheldig, at der er møl i din klædemølfælde, bør du reagere hurtigt.

  • Tøm skabe og skuffer.
  • Støvsug og rengør grundigt. Kom godt ind i alle revner og sprækker.
  • Vask det tøj, som kan tåle det, ved min. 55 grader. Frys evt. tøj, der ikke tåler at blive vasket, ved -18 grader eller lavere i 2-3 døgn.

Bemærk, at poser og kurve der har været opbevaret sammen med tøjet, også kan indeholde skjulte larver og æg.

Kontakter


Emner


Møl i tøj Møl Møl i tekstiler Klædemøl Pelsmøl