pressport logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/svanevig-hospice-klar-til-indflytning-8764

Svanevig Hospice klar til indflytning

Pressemeddelelse

Mindre end et år efter første spadestik er Jönsson klar til at aflevere det nye Svanevig Hospice ved Bandholm på Lolland

Det nye hospice på i alt 2.200 kvadratmeter rummer - foruden gæsteboliger og centralt fælleshus med centralkøkken, multisal, refleksions- og musikrum, spabade og sansehave – plads til tolv beboere i egen bolig på 43 kvadratmeter med rummeligt toilet og bad, soveværelse og stue med åbent udsyn til smålandshavet og niveaufri adgang til egen terrasse.

Den samlede entreprisesum for byggeriet, der er gennemført i totalentreprise af Jönsson a/s, udgør knap 40 millioner kroner.

Rammetekst:

- Vi er stolte over, at vi efter et års intensivt byggearbejde kan aflevere det nye Svanevig Hospice til tiden og prisen og med et minimum af mangler, konstaterer divisionsdirektør Robert Mayer fra Jönsson og karakteriserer byggeriet som et godt eksempel på, hvordan man - ved at kombinere lean-orienteret planlægning, industrielt byggeri og traditionelt håndværk - kan optimere økonomi og tid uden at gå på akkord med hverken kvalitet, bæredygtighed eller boligkomfort.

Billedtekst:               

Jönsson har som totalentreprenør afleveret nøglerne til det nye Svanevig Hospice, der er udviklet i samarbejde med Cubo Arkitekter og ingeniørfirmaet Alectia for den selvejende institution Svanevig Hospice, som har haft Grontmij | CarlBro som bygherrerådgiver. Det nye Hospice holder ’åbent-hus’ onsdag den 20. januar.

Yderligere oplysninger :

Divisionsdirektør Robert Mayer på  telefon 22 98 38 32

Projektleder Leif Eskildsen på telefon 26 37 86 92

Kontakter


Leif Eskildsen

projektleder
Jönsson a/s
esk@jonsson.dk
26378692
http://www.jonsson.dk

Robert Mayer

Administrerende direktør
Jönsson a/s
rma@jonsson.dk
44 94 11 66
http://www.jonsson.dk

Nøgleord


Byggeri