PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/stort-legat-til-studerende-bygningskonstrukt%C3%B8r-fra-ucn-16850

Stort legat til studerende bygningskonstruktør fra UCN

Pressemeddelelse oktober 3, 2013 Byggeri

- Du fremstår ubetinget som en af byggeriets kommende ledere, lød skudsmålet, da Jens Bækgaard – studerende bygningskonstruktør på syvende semester – forleden fik overrakt Thora og Harald Olesens legat på 15.000 kroner på Håndværksrådets årsmøde i København

Stort håndværkslegat til studerende bygningskonstruktør fra UCN
- Jeg vil have min egen virksomhed eller arbejde mig op som partner og medejer i en eksisterende virksomhed, konstaterer Jens Bækgaard, der – samtidig med at han som UCN-studerende bygningskonstruktør på sjette semester netop har taget hul på uddannelsens sidste praktikperiode hos NCC i Aalborg – forleden i Dansk Håndværksforening blev hædret med Thora og Harald Olesens legat på 15.000 kroner.

- Jens har en indbygget forståelse for ledelse og demonstrerer i alle sammenhænge lederevner langt ud over det forventelige. Gennem skarpe analyser af komplekse problemstillinger skaber han overblik med skarpt fokus på detaljen, samtidig med at han gennem gensidig respekt, medmenneskelig forståelse og empati indgyder tillid til omgivelserne.

Roserne faldt tæt, da Jens Bækgaard - studerende bygningskonstruktør fra UCN Teknologi - forleden på Håndværkerforeningens årsmøde i København med overrækkelse af Thora og Harald Olesens Legat på 15.000 kroner blev hædret som en af byggeriets kommende ledere.

- Uden at tabe tråden bagud til håndværkets rødder har du som led i din igangværende uddannelse til bygningskonstruktør udviklet dit naturlige ledertalent og sat de ledelsesmæssige værktøjer i spil, og som gruppens anerkendte leder og organisator, der med stort engagement og innovativt mod prioriterer fællesskab og samarbejde.

- I alle sammenhænge fremstår du som en af byggeriets kommende ledere, og vi vil spændt følge dig i din videre karriere, lød det videre, inden håndværksrådets formand satte kontante kroner bag de flotte skudsmål med overrækkelse af den store hæderscheck til Jens Bækgaard, der for øvrigt vandt bronze for sit svendestykke og allerede som tømrer manifesterede sig som leder med projektansvar for adskillige større projekter.

Vild med udfordringer

- Jeg er natur åben og imødekommende, har altid været vild med udfordringer og kaster mig gerne ud i nye projekter, hvor jeg må helt op på tåspidserne, og allerede som tømrer fik jeg overdraget ansvar for både fag-, hoved-, og totalentrepriser der beløb sig til mellem fem og ti millioner kroner, smiler Jens Bækgaard, der inden uddannelsen til Bygningskonstruktør og læretid hos Tømrer og Bådebygger Finn Møller, ApS var omkring et semester på Arkitektur og Design på Aalborg Universitet samt et års militærtjeneste.

- Allerede da jeg gik på HTX i Randers, vidste jeg, at min fremtid skulle ligge i byggeriet, men jeg kan godt lide den praktiske tilgang til fagene, og universitetet blev lidt for teoretisk, så jeg måtte have en tænkepause og valgte efter et semester at aftjene min værnepligt som konstabel og udsendt ambulancefører i Irak.

- Det var ikke mindst ganske lærerigt, når det handlede om at forudsige og vurdere farlige situationer, der kræver beslutning og handling her-og-nu, slutter Jens Bækgaard, der netop har taget hul på sjette semesters praktikperiode hos NCC i Aalborg og frem gennem uddannelsen på UCN har skrevet 12-tals-specialer om kvalitetssikring, konfliktløsning og byggeledelse.

 

Rammetekst:

Jens Bækgaard – studerende bygningskonstruktør på UCN, der forleden med skudsmålet ’fremragende lederegenskaber’ fik overrakt Thora og Harald Olesens legat af Håndværksrådet – bor sammen med kæresten Annika i Aalborg Vestby, men kommer oprindelig fra Mariager, hvor han som næstformand i Skanderborg Festivalen har ansvar for koordinering og opstilling af den årlige festival.

Billedtekst:

- Jeg vil have min egen virksomhed eller arbejde mig op som partner og medejer i en eksisterende virksomhed, konstaterer Jens Bækgaard, der – samtidig med at han som UCN-studerende bygningskonstruktør på sjette semester netop har taget hul på uddannelsens sidste praktikperiode hos NCC i Aalborg – forleden i Dansk Håndværksforening blev hædret med Thora og Harald Olesens legat på 15.000 kroner.

Kontakter


Emner


Byggeri


Stort håndværkslegat til studerende bygningskonstruktør fra UCN
- Jeg vil have min egen virksomhed eller arbejde mig op som partner og medejer i en eksisterende virksomhed, konstaterer Jens Bækgaard, der – samtidig med at han som UCN-studerende bygningskonstruktør på sjette semester netop har taget hul på uddannelsens sidste praktikperiode hos NCC i Aalborg – forleden i Dansk Håndværksforening blev hædret med Thora og Harald Olesens legat på 15.000 kroner.
Hent | 0,03 MB | 3264 x 4928 | .JPG

Zip og hent alle filer