PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/samarbejde-skaber-nye-jobs-12795

samarbejde skaber nye jobs

Pressemeddelelse december 29, 2011 Byggeri

Henriksen & Jørgensen VVS A/S og Henning Carlsen A/S styrker den fælles administration

Som led i udviklingen af et strategisk samarbejde mellem Henriksen & Jørgensen VVS A/S i Herlev og Henning Carlsen VVS A/S i Køge, har Henriksen & Jørgensen VVS A/S ansat Steen Jepsen i en nyoprettet stilling som økonomichef og Carsten Kramer i en nyoprettet stilling som kalkulationschef.

Steen Jepsen, der tidligere har været økonomichef i Engsø Gruppen og kommer fra et job som business controller i håndværksfirmaet Jönsson a/s, skal i det nye job styrke og servicere virksomhedernes fælles administration og får – foruden indkøb og konfiguration af nye fælles IT-systemer - ansvar for at etablere virksomhedernes nye fælles rapporterings- og økonomisystemer.

Carsten Kramer, der kommer fra en tilsvarende stilling hos YIT A/S, skal styrke virksomhedernes samarbejde om beregning af tilbud og medvirke til at sikre den organiske vækst, der indgår som et klart mål i virksomhedernes nye fælles strategiplan.

Emner


Byggeri