PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/rejselegat-i-eksamensgave-16082

Rejselegat i eksamensgave

Pressemeddelelse juli 1, 2013 Byggeri

Der var både eksamensbevis og en kontant overraskelse i puljen, da Martin Blaabjerg efter enstemmig indstilling fra lærerkollegiet på UCN’s konstruktøruddannelse forleden blev kåret som "Årets Don Quixote" og hædret med et rejselegat

nybagt bygnngskonstruktør hædret med rejselegat
Martin Blaabjerg, nyuddannet bygningskonstruktør fra UCN Teknologi der satte trumf på eksamensbeviset med et 12-tal for det afsluttende bachelorprojekt med fokus på udviklingen af den ny fælles akutmodtagelse på Hjørring Sygehus, blev hædret som "Årets Don Quixote" og fik sammen med eksamensbeviset overrakt et rejselegat fra bjerg arkitektur a/s. På billedet ses Martin Blaabjerg sammen med direktør og arkitekt Keld Bjerg fra bjerg arkitektur a/s.

- Du har gennem hele uddannelsen i alle sammenhænge levet op til konstruktørens rolle som byggeriets samlende led, og du har gennem dit afsluttende bachelorprojekt vist mod til at udforske og udnytte de nye digitale redskaber som redskab til at udvikle nye innovative løsninger, der på enestående vis kombinerer og integrerer fremtidens nye digitale muligheder med de klassiske konstruktørdyder.

Med disse ord og overrækkelse af Don Quixotes rejselegat til Martin Blaabjerg satte arkitekt Kjeld Bjerg fra bjerg arkitektur a/s ved sommerens dimission for bygningskonstruktører fra UCN Teknologi yderligere trumf på eksamensbevisets topkarakter for Martins afsluttende bachelorprojekt med fokus på udviklingen af den nye fælles akutmodtagelse på Hjørring Sygehus.

- Gennem dit arbejde har du på et meget højt fagligt niveau udnyttet anvendelsen af BIM i dit projekt. Du har udvist stor forståelse for planlægning og styring af BIM-processen, og du har gennem dit fokus på konstruktionsforhold, reglerne for offentlige bygherreudbud og projektforløbets kvalitetsstyring håndteret opgaven på et meget professionelt niveau, der fortjener ekstra anerkendelse.

- Derfor er vi stolte over i dag at hædre dig som Årets Don Quixote, og vi håber med rejselegatet at være med til at banen vejen for, at du som byggeriets danske globetrotter i en periode kan drage ud i verden for at høste ny viden om fremtidens effektive byggeri.

- Men, understregede Kjeld Bjerg, inden han sammen med sommerens øvrige nybagte bygningskonstruktører og dimissionsfestens 152 deltagere sendte Martin Blaabjerg ud i verden med et trefoldigt hurra: Husk at vende hjem igen, for vi brug for dig, dit mod, udsyn og evner i udviklingen af dansk byggeri.

Rammetekst:

Don Quixotes rejselegat er indstiftet af Bjerg Arkitektur i 2009 og uddeles hvert halve år til en dimitterende bygningskonstruktør, der gennem uddannelsen på UCN Teknologi har markeret sig med mod og evner til ved projektering af byggerier at gå nye veje, der kan optimere den samlede byggeproces.

Billedtekst:

Martin Blaabjerg, nyuddannet bygningskonstruktør fra UCN Teknologi der satte trumf på eksamensbeviset med et 12-tal for det afsluttende bachelorprojekt med fokus på udviklingen af den ny fælles akutmodtagelse på Hjørring Sygehus, blev hædret som "Årets Don Quixote" og fik sammen med eksamensbeviset overrakt et rejselegat fra bjerg arkitektur a/s. På billedet ses Martin Blaabjerg sammen med direktør og arkitekt Keld Bjerg fra bjerg arkitektur a/s.

Kontakter

Emner

Byggeri

rejselegat i eksamensgave
Martin Blaabjerg, nyuddannet bygningskonstruktør fra UCN Teknologi der satte trumf på eksamensbeviset med et 12-tal for det afsluttende bachelorprojekt med fokus på udviklingen af den ny fælles akutmodtagelse på Hjørring Sygehus, blev hædret som "Årets Don Quixote" og fik sammen med eksamensbeviset overrakt et rejselegat fra bjerg arkitektur a/s. På billedet ses Martin Blaabjerg sammen med direktør og arkitekt Keld Bjerg fra bjerg arkitektur a/s.
Hent | 0,08 MB | 662 x 741 | .jpg

Hent | 0,04 MB | 531 x 370 | .jpg

Zip og hent alle filer