pressport logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/passivhuspremiere-i-hj%C3%B8rring-7632

Passivhuspremiere i Hjørring

Pressemeddelelse

Invitation til åbent hus på Brorsonsvej 6 i Hjørring torsdag den 27. august og fredag den 28. august begge dage fra klokken 13.00 til 19.00

Hermed har vi fornøjelsen af at invitere til åbent hus på Brorsonsvej 6, hvor håndværkerne er ved at være klar til aflevering af det første af tre tidstypiske Hjørring-villaer, der energirenoveres til passivhus-standard med et årligt varmeforbrug på et par tusinde kroner eller 15 kWh pr. kvadratmeter.

Det ”nye” hus på Brorsonsvej – et traditionelt typehus på 125 kvadratmeter fra 1966 - har som led i forvandlingen til super-lav-energihus fået en helt ny og moderne arkitektonisk profil med et særdeles attraktivt indeklima, åbne rum og store vinduespartier, der forbinder ude- og indeliv.

Passivhus-projektet i Hjørring, der sigter mod udvikling af metoder til en fornuftig og fremtidssikret forvandling af utidssvarende, energitunge villaer, er unikt som det første af sin art i Danmark, og omfatter foruden huset på Brorsonsvej forvandling af en traditionel patriciervilla med to etager fra 1923 og opførsel af et helt nyt passivhus i Vendelbogade, samt en funkisvilla fra 1936 på Udsigten. 

Projektet gennemføres af byggefirmaet Parvenu, ingeniørfirmaet Frandsen og Søndergaard og bjerg arkitektur i samarbejde med blandt andre Rockwool, Rationel Vinduer, Nilan, Lauritz Knudsen, Dafa og Xella, der alle ved præsentationen af huset på Brorsonsvej står klar til at øse af erfaringer fra såvel det aktuelle projekt i Hjørring som mere traditionel energirenovering.

Vi håber I kan deltage og glæder os til at åbne dørene til det første aldrende hus, som nu er forvandlet til fremtidens standard.

På gensyn på Brorsonsvej torsdag den 27. august og fredag den 28. august begge dage mellem 13 og 19.

Nøgleord


Byggeri