pressport logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/nyt-ejerskab-skaber-dynamik-i-h%C3%A6derkronet-herningfirma-8243

Nyt ejerskab skaber dynamik i hæderkronet Herningfirma.

Pressemeddelelse

- Vi har skabt os en solid base og kursen er sat mod vækst, fastslår Ulrik Hofmann Larsen, der er ny direktør i det mere end 120 år gamle håndværksfirma svend mortensen a/s i Herning.

- Medarbejdere har taget godt mod nyheden om det nye ejerskab og der er grundlag for, at vi som selvstændigt aktieselskab i Engsø Gruppen får det bedst mulige afsæt for at fastholde og udvikle virksomhedens position som en af Hernings ældste og mest kompetente håndværksfirmaer. Kursen er sat mod ny dynamik og organisk vækst.

Det er Ulrik Hofmann Larsen - mangeårig aktør i nogle af Danmarks største byggevirksomheder, selvstændig i egen byggevirksomhed, fabriksbygger hos Vestas og nu medejer og ny direktør i tømrerfirmaet svend mortensen a/s – der lodder stemning og sætter kurs.

- Umiddelbart vil kunderne ikke mærke nogen forandring, for firmaets værdigrundlag videreføres uændret, og det er vores strategi og håb, at kunder, medarbejdere og leverandører som tilfredse goodwill-ambassadører vil bane vej til nye kunder og opgaver. 

- Derfor har tilfredse kunder stadig højeste prioritet, og vi vil sætte alle kræfter ind på at sætte kunderne i centrum for alle vores gøremål, konkluderer Ulrik Hofmann Larsen, idet han samtidig understreger, at det ikke stopper her.

- Vi vil fastholde eksisterende kundeforhold og udbygge kundegruppen så forretningsgrundlaget bliver større.

Fordele af stordrift

Ulrik Hofmann Larsen peger videre på, at svend mortensen a/s står i en god konkurrencemæssig position med et stærkt økonomisk bagland, visionære strategier, ubegrænset adgang til gruppens byggetekniske ekspertise, samt minimale administrative byrder og et godt ry som kundeorienterede kvalitetsbyggere. 

- Vi nyder frugterne af Engsø Gruppens stordriftsfordele, og man kunne sige, at vi under gruppens brede paraply har fået helt nye råderum til at tænke globalt og handle lokalt, konstaterer direktøren og henviser til, at konkurrencesituationen med fælles indkøbsaftaler for hele gruppen, bliver forbedret for de enkelte enheder i Engsø Gruppen.

- Men, understreger Ulrik Hofmann Larsen sluttelig, det står fast, at vi også fremover vil prioritere firmaets gode forhold til vores mange lokale leverandører.

Billedtekst: 

- Vi tror aldrig at service og kvalitet, gensidig tillid og faglig dygtighed går af mode. Derfor indgår kundefokus og kvalitetshåndværk samt et fast forankret værdigrundlag, som bærende elementer i fremtidens vækststrategi, fortæller direktør Ulrik Hofmann Larsen fra svend mortensen a/s - her fotograferet foran Hernings nye Multiarena, hvor tømrerfirmaet står for en del af tømrerarbejdet.

Yderligere oplysninger: direktør Ulrik Hofmann Larsen på telefon 97 12 57 55.

Kontakter


Direktør Ulrik Hofmann Larsen - svend mortensen a/s

ingen@ingen.com
97 12 57 55

Nøgleord


Byggeri