pressport logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/massiv-interesse-for-digitale-dage-p%C3%A5-ucn-9607

Massiv interesse for "Digitale Dage på UCN"

Pressemeddelelse

- Det digitale byggeri bliver aldrig færdigt, og vi har brug for langsigtet samarbejde på tværs af byggeriet aktører, fastslog Jørn Jensen, da han i dag på vegne af Dansk Byggeri og sammen med næsten 150 deltagende gæster samt undervisere og studerende fra alle byggeriets uddannelser skød "De Digitale Dage på UCN" i gang

- Vi ved, at samarbejde og kommunikation på tværs af aktører og fag er helt afgørende i processen med at udvikle og implementere Det Digitale Byggeri, og de nordjyske uddannelser fortjener stor tak for med dette arrangement at sætte alle byggeriets aktører sammen om i fællesskab at udvikle to byggerier digitalt.

Det sagde projekchef Jørn Jensen fra Dansk Byggeri, da han foran næsten 150 deltagende virksomheder og organisationer samt undervisere og studerende fra de nordjyske byggeuddannelser åbnede "De Digitale Dage på UCN", hvor studerende fra hele byggeriets fødekæde i det hidtil største digitale set-up over de kommende tre dage digitalt delprojekterer en ny hovedbygning til Aalborg Universitet og et nyt kompetencecenter til håndværkerskolen EUC Nord.

- Digitaliseringen af byggeriet griber ind i hele byggeprocessen. Fra den praktiske virkelighed og byggeriets processer til den måde vi organiserer hele byggeriet på vil vi opleve, at tingene ændres. Vi får nye roller og nye måder at fordele ansvaret på,  fortsatte Jørn Jensen, idet han pointerede, at det digitale byggeri aldrig bliver færdigudviklet.

- Vi vil altid være på vej. Det er en forandringsproces der aldrig standser. Også på den baggrund er det nordjyske initiativ unikt, fordi det ikke stopper ved årets arrangement. Tingene kører videre som en tradition år efter år, og det har vi brug for. 

Kontakter


Bruno Larsen

Studieleder
UCN Teknologi
bla@ucn.dk
72 69 15 00
http://www.ucn.dk

Nøgleord


Byggeri