pressport logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/konstrukt%C3%B8rstuderende-udvikler-fremtidens-klimask%C3%A6rm-10409

Konstruktørstuderende udvikler fremtidens klimaskærm

Pressemeddelelse

Kommende bygningskonstruktører fra Aalborg i innovativt udviklingssamarbejde med Cembrit om fremtidens facade- og tagsystemer

Facadevirksomheden Cembrit A/S – landets førende specialist indenfor tag- og facadeløsninger i fibercement – har indgået samarbejde med bygningskonstruktøruddannelsen på UCN i Aalborg om udvikling af ”fremtidens innovative facadesystem”, der kan matche skærpede energikrav i forbindelse med både nybyggeri og renovering.

- Med vore konstruktørstuderende ved roret samler vi viden og teknologier fra en række forskellige uddannelser på UCN, og målet er at udvikle et helt nyt og bæredygtigt facadesystem, der i et håndværkervenligt koncept matcher fremtidens skærpede energikrav, konstaterer underviser Camilla Poulsen, der er primus motor i samarbejdet med Cembrit.

- Samarbejdet om udvikling af fremtidens facadeløsninger er sat i søen ved en workshop, hvor Cembrit sammen med studerende bygningskonstruktører, finans- og markedsøkonomer har fastlagt rammerne for udviklingsarbejdet og kravene til de nye facader, og vi forventer at præsentere vores ideer inden sommerferien i juli, fortsætter Camilla Poulsen og pointerer, at UCN har en lang tradition for samarbejdet med private virksomheder.

- Virksomhederne er stærkt repræsenteret i skolens forskellige fora, og vi ser den direkte kontakt mellem virksomheder og studerende som et væsentligt element i vore uddannelser. Erfaringen er, at den fortsatte tværfaglige vekslen mellem skolens teori og den praktiske virkelighed genererer en stærk og fremadrettet dynamik, som kommer både studerende og virksomheder til gode.

Yderligere oplysninger : Camilla Poulsen på telefon 72 69 15 05

Kontakter


Camilla Gyldendahl Jensen

underviser og Phd-studerende
UCN Teknologi
cap@noea.dk
72691505
http://www.ucn.dk

Nøgleord


Byggeri