PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/kendt-byggedirekt%C3%B8r-fylder-60-%C3%A5r-den-s%C3%B8ndag-13-maj-13500

Kendt byggedirektør fylder 60 år den søndag 13. maj

Pressemeddelelse maj 2, 2012 Byggeri

Lars Oscar Jönsson, tidligere primus motor i udviklingen af familiens håndværksfirma Jönsson a/s og nu bestyrelsesformand for en stribe virksomheder i byggebranchen samt medstifter af et nyt håndværksfirma, fylder 60 år den søndag den 13. maj.

Lars O. Jönsson fylder 60 år
Civilingeniør og tømrermester Lars Oscar Jönsson - medstifter og medejer af det nye håndværksselskab Curacon a/s i Herlev - fylder 60 år søndag den 13. maj og fejres med reception hos Curacon på Marielundvej 48B fredag den 11. maj fra klokken 13.00.

Civilingeniør og tømrermester Lars Oscar Jönsson, medstifter og medejer af det nye håndværksselskab Curacon a/s i Herlev, fylder 60 år og kan se tilbage på et helt liv med godt håndværk.

Efter endt uddannelse som civilingeniør B fra DTU i 1978 tog Lars O. Jönsson umiddelbart efter eksamen hul på den professionelle karriere med et job som VVS-sags ingeniør i Ingeniørfirmaet J. Folmer Andersen A/S.

Efter et par år blev Lars O. Jönsson hentet til det rådgivende ingeniørfirma Nielsen og Rauschenberger a/s, det nuværende Niras - først som sags ingeniør indenfor VVS og Energi med opgaver for blandt andet GTO i Grønland, siden som VKO- og energi-konsulent samt leder af virksomhedens energitekniske afdeling.

Efter seks år som rådgiver besluttede Lars O. Jönsson efter talrige opfordringer fra familien i januar 1984 at indtræde som fjerde generation i familiens håndværksvirksomhed, Jönsson a/s, og efter et par år blev Lars O. Jönsson udnævnt til administrerende direktør i familievirksomheden.

Fra Energi til slots-restaurering

Det blev starten på en helt ny epoke i håndværksfirmaet, der under ledelse af Lars O. Jönsson vandt en stribe store prestigeprojekter og blandt andet forestod restaurering og brandsikring af slottene Christiansborg, Fredensborg, Frederiksberg, Rosenborg, Bernstorff og Kronborg, samtidig med at virksomheden vandt solidt fodfæste inden for sundhedsbyggeri med renovering, ombygning og istandsættelse af Rigshospitalet, Finsen, Amager Hospital og Bispebjerg Hospital.

Lars O. Jönsson tegnede Jönsson a/s som administrerende direktør i tyve år frem til udgangen af 2003, hvor han og hans bror Steen A. Jönsson som led i et nøje forberedt generationsskifte overlod styrepinden til nye ejere, idet Lars O. Jönsson blev i virksomheden som leder af firmaets partnering-afdeling.

Nyt Håndværksfirma

Generationsskiftet i det gamle familiefirma blev fuldt gennemført med betydelig succes for alle parter, og i 2011 trak Lars O. Jönsson sig endeligt ud af Jönsson a/s for at tage hul på karrierens næste kapitel: Etablering af Jonsson Consult, hvor Lars O. Jönsson i dag arbejder som selvstændig rådgiver og professionelt bestyrelsesrepræsentant i syv virksomheder indenfor byggeriet.

Netop nu er Lars O. Jönsson derudover højaktuel som iværksætter og medejer i Curacon a/s, hvor Lars O. Jönsson parallelt med sit bestyrelsesarbejde er ansat på deltid som seniorrådgiver.

Lars Oscar Jönsson, der bor i Skovlunde, fejrer tres-års-dagen med festreception i forbindelse med indvielse af Curacon a/s nye domicil på Marielundvej 48 B i Herlev fredag den 11. maj fra klokken 13.00 – 16.30

Foto af Lars Oscar Jönsson er vedhæftet.

Kontakter


Emner


Byggeri


Lars O. Jönsson fylder 60 år
Civilingeniør og tømrermester Lars Oscar Jönsson - medstifter og medejer af det nye håndværksselskab Curacon a/s i Herlev - fylder 60 år søndag den 13. maj og fejres med reception hos Curacon på Marielundvej 48B fredag den 11. maj fra klokken 13.00.
Hent | 0,8 MB | 1890 x 1417 | .jpg

Zip og hent alle filer