pressport logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/engs%C3%B8-gruppen-fastholder-momentum-8798

Engsø Gruppen fastholder momentum

Pressemeddelelse

Gruppen starter året med ordrebeholdning på størrelse med sidste års omsætning

Administrerende direktør Per Engsø
- Med ejerskabet af Dan-Con a/s og etablering af Engsø Vest a/s rammer vi fremtidens millionstore Århus ind med afdelinger i Vejle, Randers, Herning og Århus, konstaterer Engsø Gruppens administrerende direktør Per Engsø Larsen, der siden 2004 har opbygget en landsdækkende entreprenørvirksomhed med ca. 350 medarbejdere på vej mod en milliard-omsætning.

- Omsætningen faldt en smule i forhold til rekordåret 2008, men trods byggeriets opbremsning lykkedes det os at indfri vores målsætning om at fastholde et højt aktivitetsniveau på alle vores kerneområder, og resultatet for 2009 blev bedre end budgetteret.

Det er administrerende direktør Per Engsø Larsen fra Engsø Gruppen, der gør regnskabet op for gruppens aktiviteter i 2009 – det sjette år siden virksomheden blev stiftet, og samtidig året, hvor gruppen satte handling bag en strategisk beslutning om at være tilgængelige på landsplan.

- Vi har mere end fordoblet vores investeringer i vækst, og med Jönsson Furniture a/s i Vamdrup, svend mortensen a/s i Herning og WO råsted a/s i Randers er vi nu stort set landsdækkende, fortsætter Per Engsø Larsen og pointerer, at gruppens nye jyske håndværksvirksomheder, der er overtaget i forbindelse med generationsskifte, fungerer som selvstændige datterselskaber med ny ledelse.

Engsø Gruppens administrerende direktør har ikke umiddelbart nye opkøb i kikkerten, men han pointerer, at gruppen er klar til at slå til, hvis de rigtige muligheder byder sig, og han slår fast, at kursen er sat mod fortsat vækst og synlighed landet rundt.

- Vi er økonomisk gearet til fortsat vækst, og vi vil også fremover forfølge vores strategi og målsætning om at være tæt på kunderne, uanset hvor i landet de befinder sig, konstaterer Per Engsø Larsen og tilføjer sluttelig, at gruppen starter det nye år med en ordrebeholdning, der er på højde med sidste års omsætning.

Ramme:

Engsø Gruppen blev stiftet i 2004 som led i generationsskifte i Jönsson a/s og består i dag af Herlev-virksomhederne Jönsson a/s og Jönsson Invent a/s, Skana Entreprise a/s i Smørum, Jørgen Petersen & Co. A/S i Vejle, Jönsson Furniture a/s i Vamdrup, svend mortensen a/s i Herning og WO råsted a/s i Randers.

Yderligere oplysninger:

Til yderligere information om årets gang og virksomhederne i Engsø Gruppen tillader vi os at vedhæfte en elektronisk udgave af gruppens ”Årsrevy i ord og tal”, der kan rekvireres som hard copy via mail eller telefon til Merete Godsk, mgo@jonsson.dk, telefon 44 94 11 66.

 Derudover kan du på Engsø Gruppens hjemmeside www.engsoe.dk læse den fulde revisorerklæring, ligesom du selvfølgelig er velkommen til at ringe til administrerende direktør Per Engsø Larsen på telefon 44 94 11 66 med henblik på yderligere kommentarer og uddybning.

Kontakter


Per Engsø Larsen

Administrerende direktør
Engsø Gruppen a/s
pel@jonsson.dk
44 94 11 66
http://www.engso.dk

Nøgleord


Byggeri


Administrerende direktør Per Engsø
- Med ejerskabet af Dan-Con a/s og etablering af Engsø Vest a/s rammer vi fremtidens millionstore Århus ind med afdelinger i Vejle, Randers, Herning og Århus, konstaterer Engsø Gruppens administrerende direktør Per Engsø Larsen, der siden 2004 har opbygget en landsdækkende entreprenørvirksomhed med ca. 350 medarbejdere på vej mod en milliard-omsætning.
Hent | 2,41 MB | .jpg

Zip og hent alle filer