pressport logo
https://www.pressport.com/dk/byggerietspressebureau/pressreleases/engs%C3%B8-gruppen-a-s-overtager-majoriteten-i-dan-con-a-s-i-%C3%A5rhus-11109

Engsø Gruppen a/s overtager majoriteten i Dan-Con a/s i Århus

Pressemeddelelse

Entreprenørvirksomheden fra Herlev går ind som ny storaktionær i det århusianske entreprenørselskab og understreger samtidig sin jyske tilstedeværelse med etablering af Engsø Vest a/s, der får hovedsæde i Århus og afdelinger i Vejle, Randers og Herning

Administrerende direktør Per Engsø
- Med ejerskabet af Dan-Con a/s og etablering af Engsø Vest a/s rammer vi fremtidens millionstore Århus ind med afdelinger i Vejle, Randers, Herning og Århus, konstaterer Engsø Gruppens administrerende direktør Per Engsø Larsen, der siden 2004 har opbygget en landsdækkende entreprenørvirksomhed med ca. 350 medarbejdere på vej mod en milliard-omsætning.

 - Som led i vores strategi har vi været på udkik efter en århusiansk byggevirksomhed med kompetencer til at vinde og løfte større hoved- og totalentrepriser, og med overtagelse af Dan-Con og samtidig etablering af en selvstændig jysk virksomhed ”Engsø Vest a/s”, er vi nu klar til for alvor at gøre os gældende i udbygningen af fremtidens nye jyske millionby. 

Det er Per Engsø Larsen, stifter og administrerende direktør i Engsø Gruppen a/s, der - kun en måned efter at Jönsson a/s som gruppens største aktør overtog samtlige aktiviteter i Vitting Selskaberne – atter har været på indkøb.

- Dan-Con a/s og virksomhedens ledelse har gennem de sidste år med betydelig succes stået i spidsen for en række større totalentrepriseopgaver i både Århus og København, og virksomheden passer flot ind i vores strategi for udvikling af gruppens jyske aktiviteter. Vi ser overtagelsen som en væsentlig fremadrettet styrkelse af vores tilstedeværelse i fremtidens jyske millionby, og vi er stolte over at byde Dan-Con indenfor i gruppen.  

Ny jysk organisation

Per Engsø Larsen fortæller videre, at Engsø Gruppen samtidig med overtagelsen af Dan-Con a/s etablerer en helt ny jysk organisation, der - under navnet Engsø Vest a/s og hovedsæde sammen med Dan-Con i Århus - skal samle aktiviteterne i gruppens jyske håndværksfirmaer.

- Med den nye organisation binder vi vores jyske virksomheder sammen til en ny fælles helhed med godt 100 medarbejdere, der uden at ændre på firmaernes tætte, lokale forankring rammer fremtidens jyske millionby ind med afdelinger i Vejle, Randers, Herning og Århus.

Betydelige synergier

- Vi glæder os til som virksomhed i Engsø Gruppen a/s at tage hul på en ny æra i firmaets historie, fortsætter Knud Erik Jørgensen, der stiftede Dan-Con A/S i 2008 og fortsætter i selskabet som direktør og medejer.

- Vi kender Engsø Gruppen og gruppens selskaber som en kompetent konkurrent med en solid økonomi, sunde samfundsansvarlige værdier, dygtige og engagerede medarbejdere samt et effektivt administrativt set-up, der fremover overtager det stadig mere krævende administrative papirarbejde, så vi kan prioritere arbejdet med udvikle, styre og gennemføre nye, store projekter.

- Administrationen glæder vi os til at slippe for, konstaterer Knud Erik Jørgensen, idet han samtidig slår fast, at hverdagen i Dan-Con fortsætter som hidtil.

- Det er business as usual. Målet er stadig at skabe vækst i virksomheden og ”value for money” for bygherrer og brugere, ligesom vi også fremover vil have samarbejdet om større hoved- og totalentrepriser samt bygherrerådgivning og projektudvikling i fokus.

- Men som selskab i Engsø Gruppen kan vi koncentrere os om kunderne og opgaverne, og med et forstærket netværk på sidelinjen samt en velpolstret økonomi i ryggen forventer vi at høste betydelige synergier i de kommende år, slutter Knud Erik Jørgensen fra Dan-Con, der i øvrigt er aktuel med flere opgaver i samarbejde med søsterselskaberne i Engsø Vest a/s og tidligere som totalentreprenør blandt andet har opført nyt hovedsæde for Deloitte i København og stort kontordomicil til GEO i Århus.

Billedtekst :

- Med ejerskabet af Dan-Con a/s og etablering af Engsø Vest a/s rammer vi fremtidens nye jyske millionby ind med afdelinger i Vejle, Randers, Herning og Århus, konstaterer Engsø Gruppens administrerende direktør Per Engsø Larsen, der siden 2004 har opbygget en landsdækkende entreprenørvirksomhed med ca. 350 medarbejdere på vej mod en milliard-omsætning.

Billedtekst:

- Som selvstændigt selskab i Engsø Gruppen a/s får vi et nyt kompetent netværk og en stærk økonomisk partner i ryggen. Men samtidig slipper vi for det voldsomt stigende, administrative papirarbejde og kan som entreprenører koncentrere vores indsats om hoved- og totalentrepriser, bygherrerådgivning og projektudvikling, fastslår Dan-Cons direktør Knud Erik Jørgensen.

Fakta om Engsø Gruppen a/s

Engsø Gruppen a/s, der blev stiftet i 2004 og i år omsætter for godt 700 mio. kroner, er moderselskab for en række entreprenør- og tømrermestervirksomheder samt andre brancherelaterede produktionsselskaber, der - typisk efter opkøb i forbindelse med generationsskifte - udvikles og drives som selvstændige virksomheder på en fælles platform.

Alle virksomhederne er kendetegnet ved en god historik inden for deres kerneområder, ligesom en væsentlig del af aktiekapitalen i de enkelte selskaber ejes af de ledende medarbejdere.

I dag indgår følgende selskaber i Engsø Gruppen a/s: 

  • Jönsson a/s, hjemmehørende i Herlev og grundlagt 1898
  • Jönsson Invent a/s, hjemmehørende i Herlev
  • Skana Entreprise a/s, hjemmehørende i Smørum
  • Jørgen Petersen & Co A/S, hjemmehørende i Vejle
  • Jönsson Furniture a/s, hjemmehørende i Vamdrup
  • svend mortensen a/s, hjemmehørende i Herning
  • WO råsted a/s, hjemmehørende i Randers
  • Dan-Con a/s, hjemmehørende i Århus
  • Vitting Tømrer Entreprise ApS, hjemmehørende i Glostrup
  • Vitting Maler Entreprise ApS, hjemmehørende i Glostrup
  • Vitting Murer Entreprise ApS, hjemmehørende i Glostrup
  • Vitting Gulv Entreprise ApS, hjemmehørende i Glostrup

Kontakter


Per Engsø Larsen

Administrerende direktør
Engsø Gruppen a/s
pel@jonsson.dk
44 94 11 66
http://www.engso.dk

Knud Erik Jørgensen

direktør og medejer
Dan-Con a/s
KEJ@dan-con.dk
70 12 35 50
http://www.dan-con.dk

Nøgleord


Erhverv


Administrerende direktør Per Engsø
- Med ejerskabet af Dan-Con a/s og etablering af Engsø Vest a/s rammer vi fremtidens millionstore Århus ind med afdelinger i Vejle, Randers, Herning og Århus, konstaterer Engsø Gruppens administrerende direktør Per Engsø Larsen, der siden 2004 har opbygget en landsdækkende entreprenørvirksomhed med ca. 350 medarbejdere på vej mod en milliard-omsætning.
Hent | 2,41 MB | .jpg

direktør og medejer Knud Erik Jørgensen, Dan-Con a/s
- Som selvstændigt selskab i Engsø Gruppen a/s får vi et nyt kompetent netværk og en stærk økonomisk partner i ryggen. Men samtidig slipper vi for det voldsomt stigende, administrative papirarbejde og kan som entreprenører koncentrere vores indsats om hoved- og totalentrepriser, bygherrerådgivning og projektudvikling, fastslår Dan-Cons direktør Knud Erik Jørgensen.
Hent | 1,03 MB | .jpg

Zip og hent alle filer