PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/j%C3%B6nsson-bygger-passivt-i-h%C3%B8je-taastrup-11422

Jönsson bygger passivt i Høje Taastrup

Pressemeddelelse december 16, 2010 Byggeri

Herlev-entreprenøren klar til start på totalentrepriseprojekt med byggeri af tredive klimaboliger i passivhusstandard til ældre og ti tilsvarende boliger til kommunens socialpsykiatri

jönsson bygger passivt i Høje Taastrup
Udenfor lå sneen lå i dynger og jorden knitrede af frost, da borgmester Michael Ziegler fra Høje Taastrup (th) sammen med rådgivere, brugere og direktør Robert Mayer fra Jönsson a/s i et opvarmet festtelt symbolsk lod spaden glide i jorden til et nyt lavenergibyggeri med 30 almene ældreboliger og 10 boliger til socialpsykiatrien i passivhusstandard med et årligt energiforbrug til varme på omkring 1.500 kroner pr. bolig.

- Bygherrens og kommunens fokus har gennem hele udviklingsforløbet været et ønske om at skabe rummelige og bæredygtige kvalitetsboliger med et sundt indeklima, og de nye boliger på Mølleholmen opføres som klimaboliger i passivhusstandard med et årligt energiforbrug til varme og el i størrelsesordenen 1.500 kroner.

Det er direktør Robert Mayer fra Jönsson a/s, der i Høje Taastrup er på vej til som totalentreprenør at gå i jorden med byggeriet af et nyt lavenergibyggeri, der foruden aktivitetshus og ”orangeri/væksthus” omfatter 30 almene ældreboliger og 10 boliger til beboere visiteret af kommunens socialpsykiatri – et projekt med et bebygget areal på godt 2.600 kvadratmeter udviklet i partnering med Boligforeningen 3-B og kommende brugere, Catalyst Architects I/S og Grontmij | Carl Bro.

- De nye boliger opføres i miljøvenlige materialer med afsæt i enkle, funktionelle principper og håndværksmæssige løsninger, der i videst muligt omfang tilgodeser krav om bæredygtighed og miljø, både når det gælder opførelse, drift og vedligehold, men også i forhold til boligernes rummelighed og beboernes ønsker om indretning.

- Således indrettes samtlige boliger med flydende og niveaufri overgange mellem boliger, haveanlæg og de tilstødende sportsanlæg, ligesom boligerne får et minimum af bærende skillevægge med mulighed for indretning af åbne eller lukkede rumforløb i boligerne, konstaterer Robert Mayer og tilføjer sluttelig, at den samlede byggesum for de nye energieffektive boliger i Høje Taastrup, der skal stå klar i løbet af sommermånederne næste år, beløber sig til 34 millioner kroner.

Yderligere oplysninger: Direktør Robert Mayer, Jönsson a/s på telefon 22 98 38 32

Kontakter


Robert Mayer

Administrerende direktør
Jönsson a/s
rma@j********* Vis...
44 94****** Vis...

Emner


Byggeri


jönsson bygger passivt i Høje Taastrup
Udenfor lå sneen lå i dynger og jorden knitrede af frost, da borgmester Michael Ziegler fra Høje Taastrup (th) sammen med rådgivere, brugere og direktør Robert Mayer fra Jönsson a/s i et opvarmet festtelt symbolsk lod spaden glide i jorden til et nyt lavenergibyggeri med 30 almene ældreboliger og 10 boliger til socialpsykiatrien i passivhusstandard med et årligt energiforbrug til varme på omkring 1.500 kroner pr. bolig.
Hent | 0,31 MB | 1383 x 801 | .JPG

Zip og hent alle filer