PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/f%C3%B8rste-passivhus-klar-i-skibet-5792

Første passivhus klar i skibet

Pressemeddelelse september 11, 2008 Byggeri

Bjerg arkitektur a/s klar til indvielse af fremtidens miljøneutrale bolig - et optimeret, arkitekttegnet passivhus, der er selvforsynende med gratis og CO2-fri varme i hele husets levetid og samtidig byder på et yderst attraktivt indeklima samt uanede muligheder for anvendelse, design og indretning

kb - passivhus i skibet - sep08
Bjerg arkitektur er klar til præsentation af det første færdige passivhus i Skibet ved Vejle og vækker international opmærksomhed med et fleksibelt, koncept for byggeri af miljø- og energineutrale passivhuse til både boliger, offentlige institutioner og erhvervsbyggerier

- Som arkitekter har vi et stort ansvar i forhold til miljøet, og som spydspids indenfor bæredygtigt byggeri er vi stolte over nu at præsentere vores bud på fremtidens miljøneutrale og komfortable bolig, der har et attraktivt indeklima og er selvforsynende med gratis og CO2-fri varme fra sol og varmegenvinding.

Det er arkitekt Kjeld Bjerg fra bjerg arkitektur, der byder velkommen til det første af ti færdige passivhuse i det nye boligområde Skibet ved Vejle, som skal være klar til indvielse i slutningen af september.

- Det nye passivhus, der er helt uden ekstern varmeforsyning, byder på uanede muligheder for individuel design, indretning med markante panoramaglas og store, åbne rum samt et sundt, allergivenligt indeklima med lav luftfugtighed, ens overfladetemperaturer inden døre og frisk luft renset for støv, pollen og partikler, fortsætter Kjeld Bjerg.

Han pointerer, at konceptet til nye hus, umiddelbart og med de samme fordele kan overføres til nye offentlige institutioner og erhvervsbyggerier, ligesom han og understreger, at det nye passivhus med navnet Bjerg Solar kun er marginalt dyrere at opføre end et traditionelt byggeri.

- Til gengæld er gevinsten øjeblikkelig for miljø og trivse, mens en eventuel merudgift hurtigt er tjent ind i form af sparede varmekroner.

International opmærksomhed

Kjeld Bjerg fortæller videre, at udviklingen af det nye og fleksible danske passivhuskoncept, der - både når det gælder boliger, offentlige institutioner og erhvervsbyggerier - kan medvirke til en markant reduktion af CO2-forurening og energiforbrug, har vakt international opmærksomhed.

- Overalt i Europa er udvikling af miljø- og energineutrale byggerier i fokus, og med udviklingen af Bjerg Solar, der samler den nyeste viden om bæredygtigt byggeri, er vi helt fremme i det europæiske førerfelt. Interessen er betydelig både herhjemme og i udlandet, konstaterer Kjeld Bjerg og tilføjer sluttelig, at arkitektfirmaet af den danske ambassade i Warszava er udpeget som primus motor i udviklingen af et dansk passivhus, der skal stå klar til udstilling i den polske hovedstad til december.

Kontakter


Kjeld Bjerg

Administrerende direktør, arkitekt MAA
Bjerg Arkitektur A/S
kjeld********* Vis...
98 92****** Vis...

Emner


Byggeri




kb - passivhus i skibet - sep08
Bjerg arkitektur er klar til præsentation af det første færdige passivhus i Skibet ved Vejle og vækker international opmærksomhed med et fleksibelt, koncept for byggeri af miljø- og energineutrale passivhuse til både boliger, offentlige institutioner og erhvervsbyggerier
Hent | 0,39 MB | 950 x 2272 | .jpg

Zip og hent alle filer