PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/cykelsportmesse-med-et-ekstra-gear-8249

Cykelsportmesse med et ekstra gear

Pressemeddelelse oktober 26, 2009 Livsstil

For anden gang inviteres cykelinteresserede til CykelSportMessen i Roskilde Kongres- & Idrætscenter. Med over dobbelt så mange udstillere, fire gange så stort areal og fri entré

TACX

Ambitionerne er høje hos arrangørerne af CykelSportMessen, som i år løber af stabelen lørdag og søndag den 14. og 15. november. Det er stadig Danmarks førende forbrugermesse med fuld fokus på racercykler, mountainbikes, motionscykling, specialudstyr, ernæring, træning og sportsrejser. Og i år bliver alle sejl sat til for at overgå sidste års arrangement.

"Vi har over 25 udstillere i år, og vi udvider arealet til det firedobbelte, så vi denne gang fylder to haller godt op," fortæller direktør Jan Marker fra Marker Scandinavia, der er initiativtager til messen. "Vi skifter ganske enkelt et gear op i forhold til sidste år, så både motionisten og cykelrytteren får fuld valuta ved et besøg."

Sidste års CykelSportMesse var generalprøven på det nye initiativ, og selv om messen i 2008 kun fyldte en enkelt hal, blev den godt besøgt. Derfor har arrangørerne store forventninger til, at det større arrangement i år bliver et must for alle cykelinteresserede. Ikke mindst fordi der er gratis adgang for alle.

Over 50 forskellige mærker
Når udstillingsarealet vokser til mere end 3500 m2, skal der naturligvis også et større og mere varieret udbud til at lokke flere besøgende til. Og i år har CykelSportMessen fået tilsagn fra over 50 af de mest hotte mærker for cykelsportsfolket.

"En overflod af producenter fra A til Z, bliver suppleret af en lang række udbydere af alle de øvrige ting, der er interessante for den engagerede cyklist. Udfordrende cykelrejser, sportsernæring, massage, et helt nyt brætspil om cykelsport samt en hel stribe forhandlere, der tilbyder attraktive messetilbud på stedet. Jeg tør godt love, at man får hele pakken, så messen bliver et afgørende pitstop for alle cykelelskere før den kommende sæson," fastslår Jan Marker.

De mange tilsagn fra udstillerne tolker initiativtageren som et tegn på, at cykelinteressen i den mere avancerede kategori boomer som aldrig før. Og for de mange, der så Tour de France på TV2, har han en ekstra overraskelse i ærmet: "Vi har sat to TACX hjemmetrænere op på messen, præcis magen til den, som blev benyttet i Tour-studiet.
Undervejs får vi besøg af den danske juniorverdensmester i pointløb Sebastian Lander, som sammen med de besøgende får mulighed for at prøve kræfter med selveste Mont Ventoux," slutter Jan Marker.

Åbningstiderne er lørdag den 14. november kl. 10-17 og søndag den 15. november kl. 10-16. Der er gratis adgang. Se mere på www.cykelsportmessen.dk

[billedtekst:]
Gør som de kendte i TV2s Tour-studie og prøv kræfter med Mont Ventoux på CykelSportMessen i Roskilde.

Kontakter


Emner


Livsstil