PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/ny-d%C3%B8r-vil-gl%C3%A6de-arkitekterne-2353

Ny dør vil glæde arkitekterne

Pressemeddelelse februar 27, 2006 Hus og Have

KASTRUP Vinduet tager en ny teknik i brug, der overfører glassets styrke til profilerne. Dermed kan fabrikken producere indgangsdøre, der måler 3 m eller mere i højden

Dcp 0886
Nu er det slut med at være nødt til at sprosse store glaspartier på husfacader.
KASTRUP Vinduet A/S fra Holstebro har som den eneste virksomhed på det danske marked taget en ny teknik i brug, der udnytter glassets store styrke ved at lime glasset fast, direkte i profilen.

Teknikken kan kun anvendes ved plastvinduer og -døre, som KASTRUP Vinduet er førende inden for i Danmark. Systemet er udviklet i tæt samarbejde med vinduesfabrikkens profilleverandør. KASTRUP Vinduet fremviser en høj glasdør, produceret på denne måde, som hovedattraktion på årets store byggemesse, ”Byggeri 2006”, i Fredericia fra 21.-24. marts.

- Vi er de eneste i Danmark, der kan levere en glasindgangsdør, som er højere end de normale 2,00 m til 2.30 m, fortæller fabrikant Carsten Kastrup.
Men også dreje- og kipdøre samt store vinduespartier i form af faste facadefelter kan leveres som usprossede glaspartier i hidtil usete højder.

- Det er en stor fordel for arkitekturen, at man ikke længere skal sprosse store glaspartier. Normalt bliver man nødt til at bruge en masse stål i en indgangsglasdør eller ved store vinduespartier. Men nu bliver der simpelthen større spillerum for arkitekterne, mener Carsten Kastrup.

Og her holder fordelene ikke op, for andre ulemper forsvinder med stålet.
- En dør lavet med plasticprofiler og i-limet glas sparer også ejeren for varmeudgifter. Stål er nemlig en god varmeleder, og altså også en god kuldeleder, mens plastik holder på varmen, forklarer Carsten Kastrup.

KASTRUP Vinduet er de seneste ti år gået forrest i en revolutionerende udvikling inden for vinduer og døre med rammer af plast. I dag kan selv fagmænd tit ikke se forskel på traditionelle træ-, træ-alu, og de plastvinduer, der kommer fra KASTRUP Vinduet. Virksomheden i Holstebro har da også vundet flere bygningspriser for sine plastvinduer.




Yderligere oplysninger hos fabrikant Carsten Kastrup, KASTRUP Vinduet A/S, Mosebyvej 40, 7500 Holstebro. Tlf.: 97 42 15 00; e-mail: [email protected]
Eller hos salgschef Michael Werner; e-mail: [email protected]



Billedtekst:
KASTRUP Vinduets eget hovedsæde i Holstebro har selv en indgangsdør i plast, der er højere end det normale. Den måler 2,50 m fra bund til top.

Kontakter


Emner


Hus og Have