PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fem-finalister-dyster-om-dansk-landskabspris-2015-22017

Fem finalister dyster om Dansk Landskabspris 2015

Pressemeddelelse december 11, 2015 Dansk Landskabspris Arkitekturpris Danske Landskabarkitekter

25. januar uddeler Kulturminister Bertel Haarder (V) Dansk Landskabspris 2015 i Folketingets Fællessal. På baggrund af de rekordmange indstillinger har dommerkomiteen i år ekstraordinært valgt at indstille fem finalister til prisen.

Foto 1 Marielyst GHB Landskabsarkitekter Fotograf Steven Achiam

Gennem det seneste halvår har landets fremmeste landskabsarkitekter, offentlige myndigheder og privatpersoner indstillet et rekordstort antal landskabsarkitektur-projekter til Dansk Landskabspris 2015. I løbet af efteråret har dommerkomitéen gennemgået de mange indstillinger, og på baggrund af projekternes kvalitet udvider man i år antallet af finalister fra tre til fem.

De fem finalister er:

  • Marielyst Torv og Strandstrøg. Landskabsarkitekt: GHB Landskabsarkitekter A/S. Arkitekt: ETN Arkitekter. Ingeniør: Grontmij, nu Sweco / Bygherre: Guldborgsund Kommune.
  • Elmelund Skov. Plan og anlæg er udført af forstkandidat Anni Borup og skov- og landskabsingeniør Anders Hersø, Naturstyrelsen og forstkandidaterne Rasmus Dalhoff Skaar og Birgit Bjerre Laursen, Odense Kommune. Samarbejdspartnere: VandcenterSyd A/S, professor Anders Busse Nielsen (KU-IGN), landskabsarkitektstuderende Nané Køllgaard Pedersen / Bygherre: Odense Kommune og Naturstyrelsen Fyn.
  • sØnæs rensedam og vandpark. Landskabsarkitekt: Møller & Grønborg. Ingeniør: Orbicon. Hovedentreprenør: Svend E. Madsen. Underentreprenører: Jord og kloak: Ivan Jakobsen. Stål: Kjærsgaard. Gartner: BF Anlæg. / Bygherre: Viborg Kommune og Energi Viborg.
  • Novo Nordisk naturpark. Landskabsarkitekt: SLA. Arkitekt: Henning Larsen Architects. Klimatilpasningsingeniør: Orbicon. Ingeniør: Alectia. Gartner: Skælskør Anlægsgartnere. Biotop-konsulent: Urban Green / Bygherre: Novo Nordisk A/S
  • Nørreport Station. Arkitekt: COBE og Gottlieb Paludan Architects. Samarbejdspartnere: Grontmij, Bartenbach LichtLabor / Bygherre: Københavns Kommune

Dansk Landskabspris 2015 uddeles ved en officiel prisoverrækkelse i Folketingets Fællesal d. 25. januar klokken 16 - 18. Kulturminister Bertel Haarder (V) uddeler prisen, mens Marianne Jelved (R) er vært og byder velkommen til arrangementet. De fem finaleprojekter bliver præsenteret af de involverede parter, og derudover er der paneldebat ”Hvad kan god landskabsarkitektur?” med journalist Adrian Lloyd Hughes som tovholder. Vinderprojektet bliver belønnet med 50.000 kroner.

Bæredygtige landskabsarkitekturprojekter bidrager til samfundet
Lillan S. Thomsen, sekretariatsleder Danske Landskabsarkitekter, ser nomineringerne som udtryk for landskabsarkitekturens værdiskabende bidrag til samfundet:

”Kendetegnende for de nominerede projekter er, at de ud over at være eksempler på god landskabsarkitektur, også illustrerer, hvordan landskabsarkitekter bidrager til at udvikle bæredygtige løsninger, der imødekommer aktuelle samfundsudfordringer. På forskellig vis adresserer de fem finalistprojekter forskellige aspekter af social, økonomisk eller miljømæssig bæredygtighed. Det sker i form af innovative klimaløsninger og naturudvikling. Det sker også i form af udviklingen af nye attraktioner og oplevelser, sammenhængskraft og identitet, der tilfører nyt liv til lokalsamfund, der har behov for et økonomisk løft. Eller i form af nye rekreative områder og omgivelser, der inspirerer ansatte og borgere. Det er fantastisk at se, hvordan man over hele landet arbejder bæredygtigt og målrettet med at øge kvaliteten af vores fælles landskaber både i byerne og i det åbne land”,fortæller Lillan S. Thomsen, der ser frem til taler, panelebat og prisoverrækkelse d. 25. januar.   

Dansk Landskabspris
Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter. Det er 7. gang at prisen uddeles, og målet er at sætte fokus på landskabsarkitekturens bredde. Derudover hædrer Dansk Landskabspris 2015 landskabsarkitektoniske værker eller personer, hvis projekter tjener som inspiration for den overordnede udvikling af landskabsfaget.


FAKTA - Juryens motivation for indstilling af de fem finalister

Marielyst TorvLandskabsarkitekt: GHB Landskabsarkitekter A/S. Arkitekt: ETN Arkitekter. Ingeniør: Grontmij, nu Sweco / Bygherre: Guldborgsund Kommune.
Genfortællingen af Marielyst Torv udfordrer opfattelsen af badebyen ved at iscenesætte handels-, fritids- og turistlivet samtidig med, at der skabes et hverdagsliv for lokale borgere. Forslagets markante og gennemførte badehotelsidyl er et godt bud på en identitet med stor brandingværdi. Der gives plads til det spraglede handelsliv i stærk kontrast til et sublimt udformet byrum med strandmiljøet ført helt op til Marielyst Torv. Forslaget giver et overraskende nutidigt bud på en feriedestination ved havet.

Elmelund Skov Plan og anlæg er udført af forstkandidat Anni Borup og skov- og landskabsingeniør Anders Hersø, Naturstyrelsen og forstkandidaterne Rasmus Dalhoff Skaar og Birgit Bjerre Laursen, Odense Kommune. Samarbejdspartnere: VandcenterSyd A/S, professor Anders Busse Nielsen (KU-IGN), landskabsarkitektstuderende Nané Køllgaard Pedersen / Bygherre: Odense Kommune og Naturstyrelsen Fyn.
Elmelund skov er en at de største nyetablerede skove i Danmark de sidste hundrede år. Ved læsning af landskabets topografi skabes oplevelsesrige rum - lysninger, store skovenge på kanten af det åbne og lukkede og midt i mellem beplantninger. I stor skala viser projektet en udogmatisk og naturlig tilgang til aktuelle emner som grundvandsikring, friluftsliv og biodiversitet. Projektet er udfoldet i et samarbejde mellem forskere, studerende og lokale borgere og interessenter.

Sønæs “Danmarks smukkeste rensedam”Landskabsarkitekt: Møller & Grønborg. Ingeniør: Orbicon. Hovedentreprenør: Svend E. Madsen. Underentreprenører: Jord og kloak: Ivan Jakobsen. Stål: Kjærsgaard. Gartner: BF Anlæg. / Bygherre: Viborg Kommune og Energi Viborg.
Klimatilpasning-projektet Sønæs er en rekreativ bypark i Viborg der kan måle sig med store Europæiske klimatilpasningsprojekter.  Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Viborg Kommune, Energi Viborg Vand og med økonomisk støtte fra Vandplus. Sønæs er nomineret både på grund af det forbilledelige tværfaglige samarbejde der ligger bag og ligeledes grundet det planmæssige greb hvor rekreation, klimasikring og miljøhensyn går hånd i hånd.

Novo Nordisk NaturparkLandskabsarkitekt: SLA. Arkitekt: Henning Larsen Architects. Klimatilpasningsingeniør: Orbicon. Ingeniør: Alectia. Gartner: Skælskør Anlægsgartnere. Biotop-konsulent: Urban Green / Bygherre: Novo Nordisk A/S
Parken er en kontrast til virksomhedens bygninger, de omkringliggende haver, terrænet og vejenes formsprog. Her er stierne snoede, terrænet er kuperet, diversiteten er prioriteret og parkens udvikling er tænkt som dynamisk. Parken er offentligt tilgængelig. Der er lagt vægt på aktivering af alle sanser og årstidens variationer vil være særligt tydelige her. I parken opsamles alt regnvand og parken er et konsekvent, gennemtænkt og troværdigt eksempel på kultiveret bynatur.

Nørreport StationArkitekt: COBE og Gottlieb Paludan Architects. Samarbejdspartnere: Grontmij, Bartenbach LichtLabor / Bygherre: Københavns Kommune
Pladsen understøtter i dag langt bedre byens liv. Pladsen ligger ikke længere som en ø, afskåret af trafik på alle sider. Nu knyttes pladsen til Købmagergade. Analysen af ganglinier har defineret hvor de 2500 cykelparkeringspladser bedst placeres. Cykelparkeringen er på nærmest magisk vis blevet til et æstetisk aktiv på pladsen. De svævende (grønne) tage er samlingspunkter for trafikkanter, butikker og nedgange. ”Udluftluftningssøjler” fra tog og metro er blevet til lysende ikoner. Nørreport Station er blevet et meget funktionelt trafikrum.

PRISJURYEN
Prisjuryen 2015 består af én repræsentant fra hver af de tre organisationer samt to uvildige repræsentanter. Juryen er:

  • Landskabsarkitekt MAA MDL Lisbeth Westergaard, LIW planning, repræsentant for DANSKE ARK
  • Landskabsarkitekt MDL Bo Holm-Nielsen, ZoffmannHolm Landskabsarkitekter, repræsentant for Danske Landskabsarkitekter
  • Landskabsarkitekt Steen Himmer, Gentofte Kommune, repræsentant for Park og Naturforvaltere
  • Professor, arkitekt MAA, ph.d Tom Nielsen, Arkitektskolen Aarhus, uvildig repræsentant
  • Journalist, tv-vært Adrian Lloyd Hughes, DR Kultur, uvildig repræsentant

Læs mere om Dansk Landskabspris 2015 på www.landskabsarkitekter.dk

FOTO
Foto 1: Marielyst Torv og Strandstrøg_GHB Landskabsarkitekter. Fotograf Steven Achiam

Foto 2: Elmelund Skov - indgangen på Vandvejen fra Bolbro. Odense Kommune

Foto 3: sØnæs – rensedam og vandpark. Viborg Kommune

Foto 4. Novo Nordisk Naturpark. SLA. Fotograf Torben Petersen

Foto 5. Nørreport Station_COBE. Fotograf Rasmus Hjortshøj - COAST Studio

Kontakter


Emner


Dansk Landskabspris Arkitekturpris Danske Landskabarkitekter