PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/%C3%B8nskes-kvalificeret-fagl%C3%A6rt-arbejdskraft-som-industritekniker-haves-gode-muligheder-for-elevplads-og-jobs-med-en-god-l%C3%B8n-20183

Ønskes: Kvalificeret, faglært arbejdskraft som industritekniker. Haves: Gode muligheder for elevplads og jobs med en god løn.

Pressemeddelelse april 30, 2015 Mangel på kvalificeret faglært arbejdskraft

Det er ikke al produktion der flytter til Kina. Flere og flere danske virksomheder inden for metalindustrien henter nemlig arbejdet tilbage til Danmark – og det øger efterspørgslen efter industriteknikere.

Industritekniker lærling Alexander
Alexander, 19 år og fra Vejle har prøvet både det almene gymnasium og HHX, men kombinationen med teori og praksis, som industriteknikeruddannelsen bygger på, tiltaler ham.

Der uddannes blot 300-350 industriteknikere (tidligere kaldet maskinarbejdere) om året, mens ca. 900 forlader arbejdsmarkedet, så industrien har svært ved at få kvalificeret arbejdskraft.

Derfor har flere virksomheder i Trekantområdet taget kampen op for at skaffe den nødvendige arbejdskraft ved at oprette et Supportteam, der aktivt arbejder for bl.a. at skaffe praktikpladser og matche elev og virksomhed, i samarbejde med Syddansk Erhvervsskole i Vejle (SDE) og kommunerne i området.

Det giver gode muligheder for unge med lyst til en ungdomsuddannelse, der kombinerer skole og praktik, hvor man skal have skruet hænderne rigtigt på, og være nysgerrig og interessere sig for fx opstilling, programmering og reparation af avancerede computerstyrede maskiner.

Svendebrev og studenterhue på samme tid
Alexander Pedersen, 19 år fra Vejle, har prøvet både det almene gymnasium og HHX, men en uddannelse der kun foregår på skolebænken, var ikke lige ham. Men industritekniker uddannelsen matcher hans ønsker om at kombinere teori og praksis- og han starter på SDE i Vejle til sommer.
Alexander har planer om at tage EUX i forbindelse med erhvervsuddannelsen til industritekniker. EUX står for en erhvervsuddannelse med en række fag på gymnasialt niveau. Det betyder i praksis, at han får både svendebrev og studenterhue på samme tid – og adgang til videregående uddannelser – og som han selv siger:
- Jeg har ledt efter en uddannelse, hvor jeg ikke skal sidde på skolebænken hele tiden, og hvor jeg får en hav af muligheder bagefter for enten at få et godt job eller læse videre.

Med Supportteamets hjælp er han allerede blevet matchet med NSM A/S i Kolding og Flextek A/S i Hedensted, hvor praktikdelen i uddannelsen skal foregå. Supportteamet er en interesseorganisation bestående af virksomheder, der arbejder for at styrke optaget af unge på uddannelsen og finde praktikpladser. Lige nu melder flere virksomheder sig som medlem af supportteamet ved SDE, Vejle, der afholder informationsmøde den 7. maj, hvor skolens og Kommunens tanker præsenteres for metalindustrien i Trekantområdet.

Åbent Hus 9. maj – kom og mød en industritekniker lærling
Et konkret og meget spændende tiltag er et Åbent Hus arrangement lørdag den 9. maj, hvor syv virksomheder slår dørene op for de unge og deres forældre til at komme og opleve en industriteknikers arbejdsplads, stille spørgsmål til en lærling, og høre om job- og karrieremulighederne og endelig kan man deltage i konkurrencen om en iPhone6.
Læs mere om Åbent Hus arrangementet og find en virksomhed i nærheden af jer på www.industritekniker.nu.

Fakta om uddannelsen
Uddannelsen til industritekniker, der tages på erhvervsskolerne, tager fra 2 år til 5 ½ år afhængig af om den unge vil være industriassistent (2 år) eller ønsker at specialisere sig som maskin- eller produktionsindustritekniker (4-5 ½ år).

Kontakter


Emner


Mangel på kvalificeret faglært arbejdskraft




Industritekniker lærling Alexander
Alexander, 19 år og fra Vejle har prøvet både det almene gymnasium og HHX, men kombinationen med teori og praksis, som industriteknikeruddannelsen bygger på, tiltaler ham.
Hent | 5,78 MB | 2674 x 4035 | .jpg

Zip og hent alle filer