PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/eu-s-general-data-protection-regulation-bliver-en-udfordring-for-europ%C3%A6iske-virksomheder-og-organisationer-19683

EU’s General Data Protection Regulation bliver en udfordring for europæiske virksomheder og organisationer

Pressemeddelelse januar 23, 2015 GDPR SIEM EU Security Information Event Management LogPoint General Data Protection Regulation

København: 22. Januar 2015 – Virksomheder og organisationer i Danmark og overalt i EU står overfor store udfordringer angående håndteringen af personfølsomme data, når Det Europæiske Råd forventes at vedtage EU’s nye General Data Protection Regulation (GDPR). GDPR som automatisk vil blive en del af den nationale lovgivning medfører dramatiske forandringer med hensyn til, hvordan personfølsomme data bør indsamles, opbevares, tilgås og bruges – ligesom de nye regler introducerer vidtrækkende forpligtelser i forhold til håndteringen af eventuelle brud på datasikkerheden

Jesper Zerlang medres

En af de mest dramatiske konsekvenser af den nye lovgivning er, at virksomheder kan blive idømt bøder på op til 100 mio. Euro eller 2-5 procent af deres globale omsætning i tilfælde af grove brud på datasikkerheden. Desuden forpligtes virksomheder og organisationer til at informere myndighederne om brud på datasikkerheden indenfor 72 timer – og informere brugere og kunder hurtigst muligt. De nye regler betyder også, at organisationer med mere end 250 ansatte skal udnævne en særlig Data Protection Officer, som er ansvarlig for at reglerne overholdes.

          ”Med indførelsen af GDPR bliver det afgørende for enhver virksomhed eller organisation at få en effektiv proces på plads, så det er muligt at tilvejebringe fuld dokumentation for brud på datasikkerheden. Reglerne betyder, at man som organisation skal være i stand til hurtigt at identificere brud på datasikkerheden og dokumentere omfanget af en eventuel lækage. Det medfører et behov for helt nye sikkerheds- og databeskyttelsespolitikker og nye roller i organisationen, men også et behov for nye effektive værktøjer som f.eks. LogPoints Security Information and Event Management (SIEM) system”, siger Jesper Zerlang, som er adm. direktør for LogPoint.

          LogPoints SIEM-platform gør det muligt for virksomheder og organisationer at overvåge deres netværk proaktivt og identificere sikkerhedstrusler i real-tid for at forhindre cyberangreb og opfylde de forskellige standarder for datahåndtering, inklusive GDPR. LogPoint er en fleksibel, skalerbar og hardware uafhængig platform, som nemt integreres med log-kilder fra en lang række forskellige systemer, lige fra netværksudstyr og lagerenheder til operativsystemer og applikationer. LogPoint indsamler logs og informationer om aktivitet i netværket, som lagres i krypteret format i NoSQL og gør det muligt at gennemføre lynhurtige søgninger i de enorme mængder data ved hjælpe af Big Data-teknologi. LogPoint giver en komplet overblik over aktiviteterne i virksomhedens netværk samtidig med at al aktivitet på netværket dokumenteres.

          “I tilfælde af et brud på datasikkerheden sikrer LogPoint et fuldstændigt overblik over, hvad der er sket og hvilke data der er blevet tilgået – og det gør det muligt omgående at underrette myndighederne. Desuden gør LogPoint det muligt hurtigt og nemt at generere rapporter, som dokumenterer at man overholder reglerne og som kan fungere som dokumentation i forhold til revisionen. Forberedelse er afgørende: Implementeringen af GDPR ligger fortsat lidt ude i fremtiden, men erfaringen viser at en ændring af virksomhedens organisation, systemopgraderinger, ændringer i processer og andre tiltag tager tid. Så det er absolut ikke for tideligt at begynde nu”, siger Jesper Zerlang.

          EU’s nye General Data Protection Regulation erstatter Databeskyttelsesdirektivet fra 1995, som blev skabt for at regulere omgangen med persondata i EU. Formålet med de nye regler er at modernisere lovgivningen og tilpassen den til den tekniske udvikling, der har fundet sted samt harmonisere reglerne om databeskyttelse på tværs af EU medlemslandene. Fordi GDPR er en ”forordning” og ikke et ”direktiv” vil de nye regler være gældende i de enkelte medlemslande uden behov for indførsel af ny national lovgivning.

          ”Det er afgørende, at virksomheder og organisationer allerede nu overvejer, hvordan vil overholde GDPR. Det kan få store økonomiske konsekvenser hvis man ikke overholder reglerne ligesom det kan medføre erstatningssager og skade virksomhedens image alvorligt. Vi oplever at cybersecurity og databeskyttelse nu har fået direktørernes og bestyrelsernes opmærksomhed, men emnet står fortsat forbløffende lavt på den strategiske agenda hos europæiske virksomheder og organisationer - taget i betragtning af hvor store konsekvenser, som et større læk af personfølsomme data kan have”, siger Jesper Zerlang.

          Ifølge analyseinstituttet Gartner Group oplever SIEM-markedet i øjeblikket tocifrede vækstrater. LogPoint er en af Europas førende leverandører SIEM-løsninger. LogPoint kombinerer skandinavisk enkelthed og design med unik teknologi, beskytter virksomhedens netværk mod cyberkriminalitet og hjælper med at opfylde anerkendte it-sikkerhedsstandarder. LogPoint har hovedkontor i København og er til stede i Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. LogPoint benyttes af hundredevis af virksomheder og organisationer overalt i Europa.

Det vedlagte foto kan frit benyttes af medierne. Mere information og fotos til fri afbenyttelse for medierne kan findes på www.logpoint.com/press.


For yderligere information, kontakt:
LogPoint
Media relations
Tlf: 50 600 420
E-mail: [email protected]                      
www.logpoint.com                                     

 

Om LogPoint:
LogPoint er en dansk pioner indenfor Security Information & Event Management systemer (SIEM), som lancerede sin første SIEM-løsning i 2008. I dag benytter mere end 250 virksomheder og organisationer på tværs af Europa LogPoints unikke SIEM-platform, som kombinerer den skandinaviske sans for enkelthed med den europæiske forståelse for detaljer. LogPoint-løsningen forenkler overholdelse af revisionsstandarder, it-sikkerhedspolitikker og kvalitetsstandarder. Samtidig bliver man i stand til at identificere sikkerhedstrusler i real-tid for at forhindre cyberangreb og svindel mens løsningen muliggør driftsoptimering af virksomhedens netværk. LogPoint er den mest fleksible platform på markedet, når det kommer til indsamling, analyse og overvågning af logdata, hvad enten de er genereret af applikationer, databaser, it-infrastruktur eller andre kilder, herunder produktionssystemer eller virksomhedens sikkerhedssystemer. Den skalerbare platform, bygget på Big Data teknologi, gør det muligt at visualisere store mængder data og skabe et effektivt overblik over virksomhedens netværk – uanset hvor kompleks arkitekturen er og uanset hvor meget data, der er tale om. LogPoint har hovedkontor i København samt kontorer på tværs af Europa og dækker det meste af verdenen gennem sine partnere. For yderligere information besøg www.logpoint.com eller kontakt os via [email protected]

Kontakter


Emner


GDPR SIEM EU Security Information Event Management LogPoint General Data Protection Regulation