PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/nu-begynder-cykels%C3%A6sonen-2013-14410

Nu begynder cykelsæsonen 2013

Pressemeddelelse oktober 24, 2012 Sport

CykelSportMessen i Roskilde er startskud på sæsonen for alle cykelglade danskere. Messen trodser krisen med flere udstillere end nogensinde den 10.-11. november.

Udstilling

Den årlige salgsmesse for cykelryttere og motionister er blevet en fasttømret tradition, der bare vokser og vokser. NårRoskilde Kongres- & Idrætscenterigen slår dørene op, bliver det med hele tre store haller på cirka 4.000 m2 fyldt til bristepunktet med det ypperste for både cykelryttere og motionister. Alt fra skinnende blanke hjul, cykelstel med rekordlav vægt til et væld af tilbehør.

"Jeg er stolt over, at vi kan samle over 50 udstillere, der repræsenterer flere hundrede mærker og producenter," siger dir. Jan Marker fra Marker Scandinavia, initiativtager til CykelSportMessen. "Som gæst får du vist det alt, hvad hjertet begærer, inden for cykelgrej, og vi dækker også emner som kost, træning og rejser. Alene inden for cykelrejser har vi fem af de største aktører på markedet repræsenteret!"

Messen er både hands-on og online

Lige fra starten har CykelSportMessen også været en salgsmesse. Messegæsterne kan ikke alene beundre og sammenligne de nyeste teknologier og produkter. Der er også mulighed for at købe både cykeltøj, vintertræningstøj, udstyr og hele cykler. Vel at mærke til gode messepriser, hvad enten man er til race, mountainbike eller street bikes.

 Jan Marker: "Er man cykelentusiast, er der ikke noget bedre end at bruge vintertiden til at få udstyret i orden og planlægge strategien for den kommende sæson. Messen er derfor meget hands-on. Men den er også mere online end før, for vi har lanceret en ny og dynamisk hjemmeside. Her kan man fx købe billet hjemmefra, så man kan gå uden om køen. Der kan også købes billet ved indgangen, men så får man ikke muligheden for at deltage i lodtrækningen om præmier for over 20.000 kr."

 Et arrangement i rivende udvikling

På få år har CykelSportMessen som nævnt etableret sig som det førende udstillingsmekka inden for sit felt. Med arrangementer i både Roskilde og Kjellerup tiltrækker messen cykelentusiaster fra hele landet. Og udviklingen stopper ikke her, for der er flere spændende nyheder på vej. Det fastslår en tilfreds Jan Marker:

 "Amatører og motionister vil gerne lære af de professionelle. Derfor er vi også glade for, at vi på messen har deltagelse af de bedste fagfolk inden for branchen, og det giver rig mulighed for at få et ekspertråd eller to.

Allerede den 19. november kommer et nyt arrangement med Rolf Sørensen og Dennis Ritter – "På Tour med Rolf og Ritter" – som afholdes i Portalen i Greve. Yderligere information om dette unikke arrangement samt billetkøb kan man læse mere om på vores hjemmeside."

 Åbningstiderne i Roskilde Kongres- & Idrætscenter er lørdag den 10. november kl.10-17 og søndag den 11. november kl. 10-16. Der er gratis parkering. Se mere på www.cykelsportmessen.dk

Kontakter


Emner


Sport