PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/go-travel-magazine-er-nu-p%C3%A5-gaden-12103

Go Travel Magazine er nu på gaden....

Pressemeddelelse juni 23, 2011 PR

Læs det online på www.gotravelmagazine.dk

Skærmbillede 2011 06 23 kl. 12.41.39

Så er sommeren for alvor dukket op, og den skal nydes for fuld udblæsning, uanset om ferien holdes ude eller hjemme.

Jeg har glædet mig til at udkomme med dette magasin, for vi er kommet vidt omkring med spændende artikler om cruises, sportsferier, motorcykelferier, ferie med meditation på programmet,storbyer, børneferier, golf, storby og spa.

Vi har valgt at have fokus på sommerferie i udlandet, men har på ingen måde glemt Danmark, som jo byder på så mange smukke steder. Udlandet lokker med et hav af eksotiske destinationer, men måske burde man indimellem vælge at være turist i eget land. The land of Milk and Honey, ligger lige for vores fødder – og vi kan i hvert fald i weekenderne dyrke sommeren i Danmark fuldt ud.

Den aktive og frie ferieform hitter lige nu blandt vores landsmænd; vandreture, VM i cykling i Danmark, jorden rundt på cykel, tværs gennem USA eller New Zealand på motorcykel og deciderede sportsferier, hvor du er i fuldt firspring hele dagen, er kommet for at blive. Det er sjovt, det er sundt og det giver helt andre oplevelserend at ligge brak på en strand.

I denne udgave har vi også fokus på “wellness” hvor vi har en skøn artikel med Henning Daverne, som lærer en masse menneskerat få ro med sig selv via meditation i smukke omgivelser.

Jeg er vild med at rejse og gør det så ofte det lader sig gøre, men jeg er faktisk også vild med at vende hjem igen og vende alle mine indtryk til dyrebare erfaringer.

Tag godt imod 3. udgave af GO TRAVEL MAGAZINE

– vi har lagt hjertet i det.

Mange hilsener Redaktør, Rina Mardahl


Kontakter


Emner


PR